Den amerikanske præsident George Bush var længe før krigen blevet advaret om risikoen ved en amerikansk besættelse af Irak efter fjernelsen af Saddam Hussein. Flere højtstående efterretningskilder oplyser til avisen Washington Post, at de i flere rapporter advarede om, at amerikanske soldater i Irak efter krigen ville være oplagte terrormål. Irak ville være 'terrorlaboratorium' En efterretningsrapport fra før krigens udbrud konkluderer blandt andet, at »...Irakerne sandsynligvis vil ty til modstand og væbnet opposition, hvis amerikanerne forsøger at gøre dem afhængige af USA og Vesten«. En anden CIA-ekspert havde gjort opmærksom på, at de kaotiske tilstande efter krigen ville gøre Irak til »et laboratorium for terrorisme«. Amerikanerne har indtil videre mistet omkring 150 soldater efter krigen. Samtidig koster det milliarder at opretholde den enorme styrke på 130.000 soldater i det sønderbombede land. Republikanergarde forberedte sig på terror Overfald mod de amerikanske styrker er nærmest blevet hverdag i Irak - specielt fordi tidligere medlemmer af Saddam Husseins Republikanergarde er gået under jorden for at fortsætte modstandskampen. »Republikanergarden fik instrukser om, hvordan de skulle fortsætte kampen i tilfælde af, at regimet faldt«, fortæller en anonym CIA-kilde til Washington Post. Og også denne oplysning blev givet til den amerikanske ledelse før krigens udbrud. Bush ignorerede advarsler Men alt for ofte blev advarslerne fra eksperterne ignoreret af Bush og hans folk. »I stedet arbejdede man i den amerikanske ledelse med et fremtidsscenarie, som bød på tusindvis af jublende irakere, der med kyshånd modtog de amerikanske befriere i Bagdads gader«, siger Thomas White, en tidligere topembedsmand i den amerikanske hær. Også i Forsvarsministeriet afviste man advarslerne - blandt andet da den daværende hærchef Eric K. Shinseki fortalte den amerikanske kongres, at en besættelse ville kræve hundredtusinder af soldater i Irak. Denne oplysning kaldte viceforsvarsminister Paul Wolfowitz for »stærkt overdrevet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
VM-kvalifikation
Debatindlæg af Matilde Dueholm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf




























