Storbritannien vil ophæve FN-sanktionerne mod Libyen, da landet har betalt millioner af dollar i erstatning til ofrene for terrorbomben over Lockerbie i 1988. Frankrig vil nedlægge veto i beslutningen - medmindre Libyen yder tilsvarende højre erstatninger til ofrene for en bombe mod et fransk rutefly ni måneder efter Lockerbie i 1988. Afstemningen udskudt Frankrigs udenrigsminister Dominique de Villepin har derfor anmodet Jack Straw, Storbritanniens udenrigsminister, om at udskyde afstemningen indtil Libyen indlader sig på at betale mere i erstatninger til efterkommerne af de dræbte i det franske rutefly. En libysk efterretningsofficer sidder fængslet på livstid for bomben mod Pan Am-flyet, der dræbte 270 mennesker over Lockerbie i Skotland i december i 1988. Ni måneder senere kostede en bombe mod et fransk UTA-fly over Vestafrika 170 mennesker livet. Seks libyske mænd er dømt skyldige in absentia for angrebet. Libyen har betalt 2,7 milliarder dollar (18 milliarder kroner), mens de franske ofre kun i alt har fået 35 millioner dollar (234 millioner kroner). Sanktionerne har lammet Libyens økonomi, og Paris og Tripoli lyder til at være tæt på en aftale, der vil kunne ophæve sanktionerne. Dog sagde den franske viceudenrigsminister Renaud Muselier så sent som i fredags, at Paris fortsat mangler "tilstrækkeligt med garantier". Ifølge Libyens ambassadør i London, Mohammad al-Zouai, drejer de sidste forhandlinger sig om, hvornår de forhøjede erstatninger skal udbetales.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























