Jihad i eurokampen

Det bliver en kamp mellem hoved og hjerte, når libanesisk fødte Jihad Saeed skal stemme om euroen på søndag: Hovedet siger 'ja, ja', men hjertet siger 'nej'. »Hele Europa bliver jo ét, og så er det svært at stå udenfor«, siger Jihad, tøjsælger i butikken Mr. Orient i bydelen Rosengård, hvor mange af Malmøs indvandrere bor. 36-årige Jihad blev født af palæstinensiske forældre i Libanon den dag, Seksdagskrigen brød ud i Mellemøsten i juni 1967 - derfor navnet 'Jihad', forklarer han - og regner med at han ved søndagens euroafstemning vil følge sit hoved frem for sit hjerte. Men han er nu langtfra sikker, da Politiken møder ham igen i går. Hvor han dagen forinden er mere sikker på sit nej, er han nu mest af alt fanget i et indre opgør. »Mit hjerte siger nej. Vores velfærdssystem fungerer, og vi bestemmer selv. Pensionisterne har det godt, og euroen risikerer at føre til flere ledige«, mener Jihad og ser ganske fortabt ud, som han sidder dér omgivet af grønne slips og spraglet tøj i sin Mr. Orient-butik i Rosengårds butikscentrum. Indvandrere mest positive Svenskere med udenlandsk baggrund - direkte eller som efterkommere af indvandrere - er en af de store ubekendte ved den svenske euroafstemning. Knap 400.000, der ikke havde stemmeret ved det seneste Riksdagsvalg, kan stemme på søndag som følge af en særlov. Derfor er der mange stemmer, som ikke tidligere har været i spil, og det har fået kendte ansigter som socialdemokraten Mona Sahlin og den tidligere borgerlige statsminister Carl Bildt til at besøge Rosengård. »Indvandrere er mere europositive end andre svenskere, hvilket ikke er mærkeligt, da dele af nejsidens euromodstand har en meget nationalistisk undertone. Den er imod alt fremmed, nye mennesker, nye idéer«, mener jasigeren Carl Bildt. Han får medhold af det liberale Folkpartis Mauricio Rojas, en anden markant jasiger, der mener, at indvandrere ser med friske øjne på det, mange svenskere er så bange for at miste. »I de seneste 50 år er der sket store forandringer i Sverige. Vi er gået fra at være en homogen befolkning med kun én radiokanal til at blive et mangfoldigt samfund med en million indvandrere. Det er gået stærkt, og for mange er kronen det eneste, vi kan holde fast ved«, fortæller Carl Bildt under sit besøg i Rosengård. Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Ruab for nylig støtter 53 procent af 'svenskerne med andet modersmål end svensk' euroen. De seneste tal for Sverige som helhed giver til sammenligning jasiden 39 procent. Den positive opfattelse er ellers svær at få øje på hos de 'nye' svenskere denne eftermiddag i Rosengård. Faktisk møder vi kun én - Jihad - der regner med at stemme 'ja' til euroen, mens en enkelt er tvivler, og 25-30 siger 'nej, tak'. »Jeg er imod, at nogle få mænd, der ikke engang er folkevalgte, skal sidde i Den europæiske Centralbank og bestemme over vores økonomi«, siger den somaliskfødte butiksassistent Mahat, der har boet i Sverige i 14 af sine 33 leveår. »Jeg tror ikke på Europaprojektet; hvad er Europa egentlig, når man tænker over det? For mig at se går det her ud på at bygge en mur omkring Europa, og det er jeg imod. Jeg er globalist«, siger han og sender lige en sidste salve mod euroen: »Priserne stiger også mere i eurolandene end andre steder«. Den opfattelse går igen og igen i Rosengård, fra Mr. Orient til grønthandlerbutikken Babylon og videre derfra: Uanset hvad eksperterne siger, stiger priserne i euroland hurtigere end andre steder. Fastgroet fordom »Min ven i Tyskland siger, at alt er blevet dyrere«, siger den libanesisk fødte Fatima, 58, i sin tøjbutik, og den somalisk fødte Hussein, 46, er enig: »Jeg var i Italien i sommer, alt er blevet dyrere. Jeg så det jo selv ...«. Men det er ikke desto mindre en fejlopfattelse, erklærede Tobias Greimeyer fra Ludvig-Maximilian-universitetet i München på et møde for nylig i Göteborg. Ifølge tyske analyser steg priserne kun ubetydeligt efter indførslen af euro, men ifølge Tobias Greimeyer opfatter mange tyskere priserne som værende højere i euro end i D-mark, selv om de måtte være udregnet præcist fra tidligere priser i D-mark. Men alt det giver Fatima, Hussein, Mahat og mange af de andre i Rosengård ikke så meget for: »Du kan jo bare se, hvad en kop kaffe er kommet op på i Amsterdam!«, siger Mahat. Og så er han og vennerne i øvrigt skredet i deres bil. Men den irakiskfødte Kawan Jiawook fra musik- og bogbutikken Saqi er klar til at tage over: »Jeg vil bevare Sverige svensk«, siger han, der har boet i landet i mere end ti år. I dag er han 30 år og bekymret over, at antallet af ledige er så stort i Tyskland og Sverige: »Vi skal ikke betale for andre landes arbejdsløse«, siger Kawan, mens han står og reparerer en computer: »Vi ved, hvad vi har, og vi ved, hvad eurolandene har fået. Derfor siger jeg nej«.