Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 13. jul. 2009 KL. 10.50

Ny front åbner sig i Somalia

Voldsomme kampe i den somaliske hovedstad Mogadishu har efterladt 43 mennesker døde. En ny front har åbnet sig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Voldsomme kampe i Somalias hovedstad, Mogadishu, har efterladt 40 oprørere og tre regeringssoldater døde.

For første gang nogensinde støttede fredsbevarende styrker fra den Afrikanske Union - Afrikas svar på EU - Somalias regerings soldater i kampe mod islamiske oprørere. Det oplyser Reuters.

AMISON, som den fredsbevarende styrke fra den Afrikanske Union hedder, blev indsat i Somalia 2007 for at støtte overgangsregeringen og skabe sikkerhed for uddeling af nødhjælp. Ikke for at bekæmpe oprørere.

Oprørerne erklærer krig mod AU
Islamiske oprørere indledte tidligt i maj en offensiv for at styrte den FN-støttede somaliske overgangsregering, som ledes af Sharif Sheikh Ahmed.

Oprørerne har tidligere advaret AMISON mod at blande sig i deres kamp mod regeringen, og efter efter gårsdagens kampe erklærer oprørerne nu krig mod de fredsbevarende styrker.

»Kampene i Mogadishu er gået ind i en ny fase«, siger Ali Mohamud Rage, talsmand for oprørsgruppen al-Shabab, som mange mener har forbindelser til al-Qaeda. Selv afviser de det.

LÆS OGSÅIslamister halshugger »kristne spioner«

»Nu er det mellem os og AMISON« siger han.

»AMISON støtter regeringen direkte, men vi vil fortsætte kampen«, siger han.

Kampvogne i Mogadishus gaderne
Somalias regering og 4.300 soldater fra den Afrikanske Union har ikke været i stand til at kontrollere hovedstaden Mogadishu på trods af international støtte og træning af soldater.

LÆS ARTIKELSomalia råber om hjælp

»Vi har dræbt 40 oprørere fra al-Shabab, og vi fortsætter med at trænge dem tilbage. Vi har nu skubbet dem tilbage fra tre af Mogadishus nordlige distrikter. AU's soldater hjælper os«, siger medlem af parlamentet, Salad Ali Jelle til Reuters.

AP beretter om kampvogne i hovedstadens gader, hvor regeringsstyrkerne også skød med granatkastere og antiluftskyts efter oprørerne.

En kilometer fra præsidentpaladset
Den Afrikanske Unions soldater blev trukket ind i kampene, da oprørerne kæmpede sig vej mod præsidentpaladset og truede de fredsbevarende styrker direkte.

LÆS OGSÅKampe i Somalias hovedstad rammer civile

»Vores soldater var i overhængende fare, så vi blev nødt til at handle. Det betyder ikke, at vi er fuldt engageret i kamphandlingerne nu«, siger den Afrikanske Unions talsmand, Bahoku Barigye, til AP.

Oprørerne var en kilometer fra præsidentpaladset, før de blev slået tilbage.

Siden 2006, hvor Etiopiske tropper afsatte De Islamistiske Domstoles regering, har 18.000 mennesker mistet livet.

Det fattige land på Afrikas horn har ikke haft en funktionel regering i 18 år.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Danmark
28. maj. KL. 22.14 opdateret KL. 22.33

Tre yngre mænd beskudt af mand på scooter

To skud ramte begge ved siden af under skyderi i Brabrand ved Aarhus.

Internationalt
28. maj. KL. 23.06

Khawaja spiser igen: Jeg har nået det ultimative mål

Dansk-bahrainer går i gang med spiseprogram, efter at han har fået sat fokus på Bahrain.

Annoncer
Annoncer