Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 23. jul. 2009 KL. 14.53

»Folk sprang rundt og skreg i panik«

Der er tolv sårede, efter at to færger stødte sammen ud for Sverige. Passagerer fik ikke at vide hvordan de skulle forholde sig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der udbrød panik blandt passagererne, da to Gotlandsfærger stødte sammen klokken 11.10 i formiddags.

Ulykken involverede en mindre hurtigfærge og en stor bilfærge, som kolliderede med hinanden i tæt tåge, da den ene netop havde forladt Nynäshamn syd for Stockholm, og den anden var på vej i havn.

»Lige pludselig rystede hele skibet, og så kom den værste blæst. Folk sprang rundt og skreg i panik«, siger Zandra Funelid, som var passager på hurtigfærgen, til den svenske tabloidavis Expressen.

DOKUMENTATIONSe billeder af skaderne her(eksternt link)

Hurtigfærgen blev påført et 20 meter langt hul i siden af den større bilfærge.

»Folk sad fastklem bag stole«
Zandra Funelid, som var med som handikapmedhjælper for en passager i elektrisk kørestol, fortæller, at hurtigfærgen blev revet op netop der, hvor der sad passagerer, og hvor børn legede.

»Folk sad fastklemt bag stole, men det lykkedes for dem at komme løs. Det er et under, at ingen kom alvorligere til skade eller døde«, siger handikapmedhjælperen.

SE OGSÅTip os: Var du på en af færgerne

Hun fortæller, at passagererne ikke fik information fra besætningen om, hvordan de skulle forholde sig.

»Kaptajnen er chokeret og kan knap tale«
Det samme siger Aftonbladets ansatte Johanna Lundberg, som også var om bord på den mindre hurtigfærge.

»Først blev alle dødsens bange. Nu er passagererne vrede over, at vi ikke fik hjælp med redningsveste og lignende. Vi får ikke information. Kaptajnen er chokeret og kan knap tale«, sagde hun kort efter ulykken til Aftonbladet.

Ifølge Svenska Dagbladet er fire mennesker indlagt på sygehuset, og andre otte er kommet til skade med snitsår og lignende. Alle befandt sig i hurtigfærgen.

Måtte vente om bord
Begge færger kunne gå i havn ved egen kraft efter sammenstødet, som skete indenskærs.

Passagerne fik først lov at komme af, da de første undersøgelser var indledt, og de blev efterfølgende holdt i havneområdet, imens de blev råbt op en for en.

Det vides ikke, hvorfor de to skibe stødte sammen i tyk tåge. Besætningerne er nu ved at blive afhørt, og forundersøgelserne af havariet er indledt.