International piratjagt

Antallet af piratangreb er steget kraftigt i Østafrika. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

• Følg jagten på Somalias pirater her
• Se opdateret kort over de seneste kapringer (Commercial Crime Services)

»Ok. Vi ses igen en anden gang«.

Denne sidste hilsen fra de somaliske pirater stod at læse på en af dørene om bord skibet ’CEC Future’, der er ejet af det danske rederi Clipper.

»To Ciliper (Clipper, red.) and Denmark«, havde piraterne skrevet på engelsk.

I 71 døgn fra 7. november 2008 og frem til 13. januar i år havde det danskejede skib ’CEC Future’ været kapret af somaliske pirater.

SE FOTO:Se billederne af pengeoverførslen til de somaliske pirater

Nu havde Clipper Group indgået en aftale med piraterne om en løsesum på mellem 1 og 2 millioner dollar. Pengene var kastet ned med faldskærm, arbejdet var udført, og piraterne var forsvundet igen.

Den selvsikre hilsen på skibets dør var underskrevet af en vis oberst Steven fra Somali Marines. En af de velkendte piratgrupper, som opererer i Adenbugten ud for Somalias kyster.

Rekordmange angreb i 2009
Antallet af piratangreb har sat rekord i 2009.

Ifølge det FN-relaterede IBM, International Maritime Bureau, er piratangreb verden over mere end fordoblet til 240 tilfælde i løbet af 2009 mod 114 angreb i samme periode sidste år.

IBM skriver, at fordoblingen stort set kan tilskrives de somaliske piraters øgede aktivitet i Adenbugten og ud for Somalias kyster.

Samtidig har piraterne udvidet deres angrebsområde til at omfatte hele det somaliske kystområde, som strækker sig over mere end tusind kilometer.

LÆS OGSÅ:Pigtråd skal stoppe somaliske pirater

Løsesummerne bliver skuet i vejret
Ifølge den administrerende direktør for Clipper Group, Per Gullestrup, sker der en løbende eskalation i de løsesummer, som rederierne forhandler med de somaliske pirater.

»Og det gør jo, at der er flere pirater, som får incitament til at prøve deres held. Så problemet er bestemt ikke overstået. Desværre«, siger Per Gullestrup.

I øjeblikket er 11 skibe med i alt 178 besætningsmedlemmer tilbageholdt ud for de somaliske piratbyer, rapporterer IBM.

Det seneste registrerede angreb fandt sted mandag 13. juli, da fire pirater i en speedbåd bevæbnet med automatiske våben åbnede ild mod et tankskib på vej gennem Adenbugten.

Piraterne forsøgte at hægte en stige på skibets ræling, men fartøjet undgik men nød og næppe en kapring ved at foretage heftige kursændringer.

Rederierne kan lære af piraterne
Direktør Per Gullestrup efterlyser, at de internationale rederier i højere grad koordinerer deres forhandlinger med piraterne og udveksler erfaringer.

»Piraterne netværker. De forstår, at det her med at udveksle erfaringer, selv om de er konkurrenter, giver god forretningsmæssig mening. Det kan rederne absolut lære af«, siger direktøren for Clipper.

Per Gullestrup foreslår, at et centralt bureau, som eksempelvis IBM, der sorterer under FN, koordinerer forhandlingerne, hver gang et skib bliver kapret.

»Så kan de sidde i midten og fortælle rederne, hvordan de skulle agere«, siger han.

»I øjeblikket er der ikke nogen instans, som kan sammenholde, hvad der sker på de elleve skibe, som er tilbageholdt ud for Somalia«, siger Per Gullestrup.

»Det er noget, vi har plæderet for, men vi har ikke haft held til at trænge igennem med det«, tilføjer han.

Piraterne lægger høje krav
Under kapringen af 'CEC Future' overtog direktør Per Gullestrup selv de direkte forhandlinger med piraterne under slutfasen.

»Selv om jeg er lægmand, har det alligevel givet mig en vis indsigt«, siger han.

Han fortæller, at piraterne har en meget ens måde at forhandle på. De kommer typisk med et krav om en løsesum, som ligger langt over, hvad der realitisk set er muligt.

»Det vil sige, at i samme øjeblik der er udbetalt 50.000 dollar højere i løsesum end på det sidste skib, så bliver det beløb det nye benchmark«.

»Det bliver det benchmark, som de redere, der har fået kapret skibe, skal forholde sig til. Det skete også for os«, siger Per Gullestrup.

I tilfældet med 'CEC Clipper' lød kravet på syv millioner dollar. Forhandlingerne endte med en udbetaling på et beløb tæt på 2 millioner dollar.

Piraterne siger, at der er sket et hjerteanfald
Det er heller ikke ualmindeligt, at piraterne for at lægge pres på forhandlingerne pludselig hævder, at et besætningsmedlem har fået et hjerteanfald, fortæller Per Gullestrup..

»Hvis du har en central koordinering, hvor man er enig om, at man ikke vil gå over 1,5 millioner dollar, så er der ingen tvivl om, at man ville sende et signal om, at det nu er vanskeligere«, siger Per Gullestrup.

»Problematikken er, at de rederier, som har haft skibe kapret, ikke er gode til at udveksle erfaringer eller til at netværke«.

»Det vil sige, at når rederierne kaster sig ud i det her, så er de fuldstændig afhængige af de konsulenter, de hyrer til at hjælpe sig«, siger direktøren.

Ifølge Per Gullestrup er der tale om mindst seks somaliske klaner, der er involveret i kapringer.

»Vi ved med sikkerhed, at piraterne udveksler erfaringer løbende. Så piraterne har fantastisk godt indblik i, hvad der foregår på de andre skibe, selv om det måske ikke er skibe, hvor deres klaner er involveret«, siger han.

Vi kan ikke bekæmpe det alene
Per Gullestrup gør op med den mur af tavshed, som altid sænker sig hermetisk omkring skibskapringer.

»Jeg mener ikke, at rederne har hjulpet sig selv ved at stikke hovedet i busken. Jo større bevidsthed der er i befolkningen og blandt politikerne om, at det her er et kæmpeproblem, jo større chance er der for, at nogen vil tage sig af det«.

Pointen er, siger han, at rederierne ikke kan løse det her problem alene.

»Vi har ikke en kinamands chance for at løse det her problem alene. Men vi savner pressens og politikernes bevågenhed«, siger han.

Det er 3.-verdenssøfolk
»Den største omkostning er den menneskelige, og den dimension savner jeg«, siger Per Gullestrup.

»Hvis det her havde været flykapringer, var der ikke gået tre sekunder, før politikerne var stillet op«.

»Men nu drejer det sig ofte om 3.-verdenssøfolk, som ikke har samme bevågenhed i pressen og hos politikerne, som hvis der havde været danske eller amerikanske søfolk om bord. Det er en voldsom frustration for os«, siger direktør Per Gullestrup.