Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 24. jul. 2009 KL. 23.05

Obama fortryder 'dumme'-kommentar

USA's præsident går fra at kalde politiet for stupide til fremragende i sag om den fejlagtige anholdelse af Harvard-professor

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Man kan hurtigt komme på dybt vand, når hvert et ord, der ruller over tungebåndet, vrides igennem en nidkær fortolkningsmaskine.

Det har USA's præsident, Barack Obama, måtte sande efter sin udtalelse om, at anholdelsen af den sorte Harvard-professor Henry Louis Gates var »stupid«.

LÆS ARTIKELObama kalder politiet stupide

I hvert fald har Obama valgt at trække sin udtalelse tilbage - og tilmed komme med en udglattende lovprisning af den politibetjent, der anholdte Gates foran hans egen hoveddør, fordi han fejlagtigt troede, at professoren var i færd med et indbrud.

Præsidentens irettesættelse af sig selv skete, da han overraskede pressekorpset i Det Hvide Hus med sin tilstedeværelse ved den daglige presseorientering fredag.

Har fået sag til at vokse
»Fordi denne sag er skudt i vejret, og fordi jeg åbenlyst har bidraget til at få den til at vokse, vil jeg gøre det klart, at jeg i mit valg af ord uheldigvis gav det indtryk, at jeg talte dårligt om politiet i Cambridge (byen hvor Havard ligger, og Gates bor, red.) og betjent Crowley (som anholdte Gates, red.) i særdeleshed«, sagde Barack Obama ifølge BBC.

»Jeg kunne have valgt disse ord anderledes«.

LÆS ARTIKELHarvard-betjent kaldes »pålidelig og rolig«

Præsidenten oplyste samtidig, at han har taget personlig kontakt til betjent Crowley, der anholdt professor Gates - og af samme blev beskyldt for at være racist - per telefon for at undskylde.

Fra stupid til fremragende
Crowley er nu, ifølge USA's præsident, en »fremragende« betjent.

Sagen startede, da Henry Louis Gates, som er et kendt ansigt i USA, hjemvendt fra rejse kom til sin hoveddør i Havard-byen Cambridge. Døren bandt, så sammen med taxichaufføren, som også er sort, forsøgte han at bryde hoveddøren op.

Det fik en forbipasserende til at alarmere politiet.

Betjent Crowley kom til stedet og arresterede prompte Henry Louis Gates, selv om han identificerede sig.

LÆS ARTIKELProfessor-anholdelse skaber furore i USA

Sagen blev hurtigt til en diskussion om racediskrimination i USA.

Det var i den diskussion, at præsident Obama blandede sig med nogle betragtninger om, at episoden var et eksempel på fortsatte problemer med racisme i USA.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Danmark
28. maj. KL. 22.14 opdateret KL. 22.33

Tre yngre mænd beskudt af mand på scooter

To skud ramte begge ved siden af under skyderi i Brabrand ved Aarhus.

Internationalt
28. maj. KL. 23.06

Khawaja spiser igen: Jeg har nået det ultimative mål

Dansk-bahrainer går i gang med spiseprogram, efter at han har fået sat fokus på Bahrain.

Annoncer
Annoncer