Fyldepennen er klar. Nu venter dokumentets blanke felter kun på blækket.

Underskrifterne skal komme fra repræsentanter for Tyrkiet og Armenien, når de senere i dag ventes at signere en historisk aftale om at normalisere de to landes indbyrdes forhold.

LÆS ARTIKELTyrkiet er klar til historisk aftale

Fjendskabet mellem de to lande skyldes drabene på hundredtusinder af armenere under det ottomanske, nu tyrkiske, styre under Første Verdenskrig.

Begivenhederne, som armenerne kalder et decideret folkemord, har stået som en mur mellem de to lande lige siden.

Tyrkiet har aldrig villet vedkende sig et direkte ansvar for drabene, og det har i mange politikeres øjne været et tungt argument mod landets optagelse i EU.

Prominente gæster i Zürich
Men nu er en aftale omsider klar til at blive signeret af begge parter. En aftale, der skal genoprette normale, diplomatiske forbindelser mellem de to nabolande.

Aftalen skal underskrives i Zürich i Schweiz, og en række prominente personer er allerede kommet til byen for at overvære den historiske ceremoni.

Blandt de tilrejsende er USA's udenrigsminister Hillary Clinton, den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, den franske udenrigsminister Bernard Kouchner og EU's særlige repræsentant i spørgsmål om udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana.

Utilfredse armenere
Men ikke alle er parat til at skåle i champagne.

I Armenien er aftalen blevet mødt med utilfredshed. Ifølge BBC er der mange armenere, som mener, at aftalen ikke er noget værd, fordi den ikke rummer en klar tyrkisk anerkendelse af ansvaret for folkemordet i 1915.

Adskillige tusinde mennesker protesterede i går i den armenske hovedstad, Jerevan, mod aftalen, som også har mødt politisk modstand.

Katastrofen i 1915
»Det internationale samfunds anerkendelse af det armenske folkemord vil blive forhindret ved denne underskrift«, siger Vahan Hovanissyan, et medlem af det armenske parlament for det nationalistiske parti Dashnak Tsutyun, ifølge BBC.

Armenere i hundredtusindvis døde i 1915, da de blev deporteret fra det østlige Anatolien til den syriske ørken og andre steder. De blev dræbt af ottomanske tropper eller døde af sult eller sygdom.

INDBLIKLæs om katastrofen i 1915 (eksternt link til information.dk)

I årevis har armenerne kæmpet for at få begivenheden internationalt anerkendt som folkemord . Over 20 lande har foreløbig anerkendt dette.

Tyrkiet: Det var ikke folkemord
Tyrkiet erkender, at mange armenere blev dræbt. Men landet vil ikke acceptere, at det skal kaldes folkemord.

Tyrkerne hævder, at katastrofen var en del af de vidtspredte kampe, der fandt sted under Første Verdenskrig.

Den nye aftale betyder, at de to lande genoptager de diplomatiske forbindelser og åbner deres fælles grænse.

Aftalen slår samtidig fast, at en kommission af uafhængige historikere skal undersøge folkemords-temaet nærmere.