Det er ikke rigtigt, når tænketanken European Council on Foreign Relations siger, at EU's indsats i svage stater halter gevaldigt.

LÆS ARTIKELTænketank: EU's kriseindsats er sølle

I hvert fald ikke i Afghanistan, siger den danske leder af EU's politistyrker i det krigshærgede land, Kai Vittrup.

I går offentliggjorde den London-baserede tænketank en 57 sider lang rapport, som blandt andet kaldte EU's indsats for »lille, uambitiøs og strategisk irrelevant«.

DOKUMENTATIONLæs hele rapporten her(eksternt link)

»Hvis Yemen ryger ud i en åben borgerkrig, eller al-Qaeda vinder nye baser i Afrika, vil EU være dårligt udstyret til at tilbyde den strategi- og udviklingsassistance, der vil være behov for. At få EU's krisemissioner på sporet er afgørende i en verden, hvor stabilitet i fjerntliggende egne er nøglen til sikkerhed på gaderne i Hamburg, Marseilles og Manchester«, sagde den ene af rapportens to forfattere, danske Daniel Korski.

Det går særdeles godt i Afghanistan
Men i tilfældet Afghanistan er kritikken ikke korrekt, siger Kai Vittrup. Her går det det »særdeles godt« med masser af fremgang i vente.

Rapporten siger, at man kopierer modellen fra Bosnien til steder, hvor det ikke lader sig overføre, for eksempel til Afghanistan?

»Nu ved jeg ikke, hvordan Bosnien-modellen ser ud, men det mandat jeg har, ser ganske udmærket ud. Det er da muligt, at man forsøger at trække Bosnien-skabelonen ind, men hvis man på stedet justerer skabelonen til virkeligheden, kan jeg ikke se noget galt i det. Det betragter jeg ikke som en kritik«, siger han.

Masser af succes
Ifølge rapporten tager EU’s missioner ikke udviklingen af civile institutioner alvorligt og glemmer netop at »justere skabelonen til virkeligheden«.

»EU har fokuseret på en retsreform i lande, hvor den grundlæggende sikkerhed ikke har været etableret, som Irak, Afghanistan og Congo eller steder, hvor de lokale intet incitament har til at samarbejde politisk«, konkluderer forskerne i rapporten.

Men det er ikke rigtigt, siger Kai Vittrup:

»Vi justerer til de faktiske forhold. Hvis du træner politiet uden at kigge på det juridiske system, så er politiet jo intet værd. Så mister politiet jo troværdighed. Så derfor er det utroligt vigtigt, at tingene hænger sammen. Vi har haft masser af succes, for eksempel under valget«.

Enig i ujævn opbakning
Politichefen er dog enig, når rapporten peger på EU-landenes ujævne opbakning til missionerne.

EU kæmper ifølge rapporten for at finde folk til de 12 såkaldte ESDP-missioner (European Security and Defence Policy), som kører nu, og resultaterne er ofte »sølle«, skriver forfatterne, som ikke tøver med at kalde EU's civile magt for 'illusorisk'.

»Rekrutteringssystemet kunne godt bruge en justering. De har sådan set ret, når de peger på personalemangel. Men sådan er verden altså. Vi er ikke den eneste organisation, der lever med de besværligheder. FN har præcis de samme rekrutteringsproblemer, som vi oplever«, siger Vittrup.

Uambitiøse medlemslande
EU’s politimission i Afghanistan skulle efter planen være på 400 personer, men ligger to år senere kun på lidt over halvdelen af den autoriserede styrke.

Det skyldes, at medlemsstaterne ikke er ambitiøse nok, ifølge Kai Vittrup:

»Jeg tror såmænd, det mere er spørgsmålet om vilje hos medlemsstaterne, end det er spørgsmålet om vilje hos EU-systemet som sådan. Når medlemsstaterne giver tilsagn om, at man skulle have en samlet kapacitet på 5.000 politifolk, så virker det jo lidt tyndt, at man ikke engang kan skrabe 3.000 i alt sammen«, siger han og fastslår, at den nuværende styrke i Afghanistan er på 270 personer.

Det skal nok gå
Han er dog optimistisk, selvom han mangler 130 af de i alt 400 betjente, som skal uddanne de lokale styrker.

»Jeg er nødt til at tro på, at det skal nok gå. Medlemslandene er helt klar over, at nu gælder det om at levere. Det er i hvert fald den melding, jeg får fra Bruxelles Jeg har tidligere sagt, at hvis jeg får mandskabet, så skal jeg nok levere varen. Men nu siger jeg: Jeg har leveret varen. Giver I mig nogle flere, så skal jeg nok levere mere«.