En enorm kabale venter nu de 27 EU-lande.

Kapløbet om, hvem der får posten som præsident, udenrigsminister og de andre top-poster for Europas 500 millioner indbyggere, er med Tjekkiets ja til Lissabontraktaten trådt ind i den afgørende fase.

LÆS OGSÅNu kan EU få en præsident

For kort tid siden oplyste Vaclav Klaus' kontor, at Tjekkiet har fået et forhandlingstilbud fra det svenske formandsskab, som tjekkerne er tilfredse med, og dermed er en væsentlig sten på vejen mod at få den omstridte traktat godkendt fjernet.

Dog venter der et topmøde i næste uge, hvor de andre EU-landes ledere skal godkende aftalen med tjekkerne.

Desuden ventes Tjekkiets forfatningsdomstol kort før mødet at komme med en afgørelse, der også kan få indflydelse på den endelige godkendelse af traktaten.

Lang vej igen
Men skulle disse ubekendte falde på plads, er der stadig lang vej igen.

»Der er utroligt mange hensyn, der skal tages: Der skal være balance mellem de politiske grupper, mellem små og store lande, kvinder og mænd og øst og vest. Det bliver en langtrukken proces«, siger EU-ekspert Marlene Wind til politiken.dk.

FOKUSLæs alt om EU-traktaten

Hun forklarer, at mange lande for eksempel vil føle sig trådt over tæerne, hvis det igen bliver en franskmand eller tysker, der sætter sig på de tungeste poster.

Desuden ser man på, om formanden for kommissionen for eksempel er borgerlig - er det tilfældet, kan formanden for Rådet ikke også være fra den borgerlige fløj.

Forhandlinger på højeste niveau
Tjekkiske diplomater i Bruxelles fortæller politiken.dk, at målet stadig er, at Vaclav Klaus skriver under inden jul - nærmere kommer man det ikke.

De vil heller ikke komme ind på, hvad Klaus har fået for at sige ja.

Marlene Wind vurderer, at det sandsynligvis er en politisk erklæring om, at traktaten ikke giver etniske tyskere, som blev udvist fra Tjekkiet efter Anden Verdenskrig, mulighed for at gøre krav på værdier.

»Det er totalt symbolsk og uden betydning. Men Klaus skulle have noget, så han ikke tabte ansigt efter alle de krav, han har stillet«, siger hun og påpeger, at det vigtige er, at traktaten ikke er blevet åbnet igen.

Klaus havde ellers krævet at få skrevet en fodnote ind i chartret.

Hvem vinder topposterne?
Selv om traktaten har været otte år undervejs, er der stadig ikke tilnærmelsesvis en klar liste over, hvem der skal besætte hvilke poster.

»Det bliver virkeligt vanskeligt, og forhandlingerne kører på allerhøjeste niveau. Det er virkelig hard politics«, siger Marlene Wind, der i går talte med det danske udenrigsministerium, som intet vidste om forhandlingerne.

Alt foregår mellem de europæiske statsministerier.

LÆS OGSÅHer er kandidaterne til EU’s nye topjob

Hvem der ligger i favoritfeltet er svært at sige med sikkerhed.

Briternes forhenværende premierminister Tony Blair har længe været nævnt som et varmt navn, men på det seneste har kritikken af ham været hård.

Marlene Wind vurderer dog stadig, at han er et stærkt kort til posten som EU-præsident, men også som udenrigsminister. Irlands tidligere præsident Mary Robinson er blandt andre sammen med Luxemburgs premierminister, Jean-Claude Junker, og Spaniens socialdemokratiske premierminister, Felipe Gonzalez, ligeledes i favoritfeltet.

Den svenske udenrigsminister 60-årige Carl Bildt er i spil til udenrigsministerposten, ligesom den britiske udenrigsminister David Miliband, som i dag i de britiske medier fremhæves som et bud og ligeledes britiske Chris Patten, som har været konservativ minister.