Annonce
Internationalt 5. nov. 2009 KL. 21.21 opdateret 5. nov. 2009 KL. 22.44

Ni dræbt på kaserne i Texas

Mange dræbte og sårede ved skyderi på militærbase i Texas. Gerningsmænd bar militæruniformer.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Fort Hood

  • Fort Hood er USA's største militærbase og ligger uden for Killeen i Texas.
  • Mere end 65.000 soldater og deres familiemedlemmer har til huse på Fort Hood.
  • En lang række enheder fra Fort Hood har deltaget i krigene i Irak og Afghanistan.
  • I 2003 var soldater fra Fort Hoods 4th Infantry Division med til at tage Iraks tidligere diktator Saddam Hussein til fange i Irak.

Kilde: Wikipedia

Mindst ni personer er blevet dræbt og helt op til 30 andre såret ved et skyderi på militærbasen Fort Hood i Texas, USA.

Det meddeler flere amerikanske medier.

En af gerningsmændene er angiveligt blevet tilbageholdt, mens en anden er på fri fod.

»Jeg er meget ked af at skulle meddele, at vi har mindst syv dræbte og mange sårede«, sagde generalløjtnant Russel Honoré, der er tidligere næstkommanderende på Fort Hood, tidligere på aftenen til CNN, inden drabstallet blev opjusteret.

Var bevæbnet med automatrifler
Mændene bar angiveligt militæruniformer, da de åbnede ild med automatrifler af typen M-16 to forskellige steder på basen.

Russel Honoré har dog endnu ikke overblik over, om der er tale om et internt opgør mellem soldater eller noget helt andet.

»Den ene af de to gerningsmænd er neutraliseret, den anden er trængt op i en krog«, siger Russel Honoré.

Fort Hood ligger cirka 200 kilometer sydvest for Dallas.

Største militærbase i USA
Militærbasen er den største i USA og huser blandt andet 1st Cavalry Division og First Army Division West, der blandt andet gør tjeneste i Afghanistan.

Basen har tidligere været genstand for flere selvmord, hvor soldater har skudt sig selv.

Flere tusinde personer - både soldater og civile - har deres daglige gang på kasernen, men det er uvist, om ofrene er soldater eller civile.

Ifølge CNN er FBI på vej til militærbasen, der er blevet 'lukket ned', så alle indgange og udgange er blokeret. Også flere nærliggende skoler er blevet lukket.

Også den amerikanske præsident, Barack Obama, er blevet orienteret, og i det Hvide Hus følger man situationen nøje.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer