Annonce
Internationalt 10. nov. 2009 KL. 15.23

Iran anklager tre amerikanere for spionage

Tre unge vandrere kom tilfældigt til at krydse grænsen mellem Iran og Irak, siger familiemedlemmer.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De bliver anklaget for spionage.

Sådan lyder beskeden fra den iranske chefanklager i Teheran Abbas Jafari Dowlatabadi.

Den iranske anklage går på tre amerikanske universitetsstuderende, der siden juli har sidddet fængslet i Teheran, efter at de angiveligt ved et tilfælde kom til at krydse grænsen fra Irak til Iran i forbindelse med en vandretur.

Almindelige studerende
De tre studerendes familier har siden anholdelsen 31. juli krævet, at de blev sat fri og nægtet, at de skulle være involveret i spionage af nogen art.

»Vores familiemedlemmer har været tilbageholdt i over 100 dage nu, simpelthen fordi de tilfældigt kom til at krydse grænsen mellem Irak og Iran«, sagde de anholdte amerikaneres familiemedlemmer til nyhedsbureauet AP.

Sagen om de amerikanske anholdte i Iran er også nået op på det højeste politiske niveau i USA, og viser, at de amerikanske myndigheder tager spionanklagerne meget alvorligt.

Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton sagde i går til nyhedsbureauet AP, at »der ikke er nogle beviser for anklagerne om spionage«, og at hun vil gentage de amerikanske myndigheders forespørgsel til iranerne om at løslade de tre studerende.

Stigende paranoia
Efter juli måneds demonstrationer i Iran oven på præsident Mahmoud Ahmadinejads genvalg som præsident, er flere vestlige journalister og studerende blevet anholdt og tilbageholdt i Iran.

Iran-ekspert og ph.d fra RUC Janne Bjerre Christensen har tidligere udtalt til politiken.dk, at de iranske myndigheder siden sommerens uroligheder har taget fløjlshandskerne af over for udlændinge i landet:

»Flere udenlandske journalister er blevet fængslet på anklager om spionage, selvom det er helt hen i vejret«, sagde Janne Bjerre Christensen til politiken.dk og pegede på den stigende paranoia, de iranske myndigheder har opbygget siden de folkelige demonstrationer fyldte Teherans gader i starten af juni.

LÆS ARTIKELDansk studerende var advaret før fængsling i Iran

Senest har fængslingen af den danske journaliststuderende Niels Krogsgård, der blev anholdt i forbindelse med deltagelsen i en demonstration i Teheran, vakt både dansk og international opmærksomhed.

Efter de iranske myndigheder fandt ud af, at den journaliststuderende er rejst ind i landet på et turistvisum, har de fastholdt, at hans arbejdstilladelser og visumforhold skulle undersøges grundigere, inden de ville tage stilling til hans sag.

Iran-ekspert Janne Bjerre Christensen har tidligere sagt til politiken.dk, at dette muligvis kan tyde på, at iranerne, ligesom med sagen de tre amerikanske studerende, overvejer en anklage om spionage.

Tidligere fængslinger
Selvom der endnu ikke er fastsat en dato for retssagen mod de amerikanske studerende, kan tidligere eksempler på tilbageholdte i Iran anspore til optimisme for både den danske journalistuderende og de tre spionanklagede amerikanske studerende.

I maj i år blev den amerikanske journalist Roxanna Saberi efter længere tids massivt diplomatisk pres fra de amerikanske myndigheder løsladt fra et iransk fængsel, selvom hun var blevet idømt en otte år lang fængselsstraf for at have arbejdet som journalist uden de nødvendige tilladelser.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer