Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 20. apr. 2004 KL. 22.00

Israel frygter stadig manden, der afslørede dets atomvåbenprogram

Den tidligere israelske atomtekniker Mordechai Vanunu bliver frigivet efter 18 år i fængsel. Men der er langt til et liv i frihed.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Den tidligere israelske atomtekniker Mordechai Vanunu bliver nu løsladt, efter at han i 18 år har siddet i fængsel for forræderi og spionage efter at have afsløret detaljer om Israels atomvåbenprogram.

Men selv efter så mange års fængsel er Vanunu stadig så varm en kartoffel for Israel, at han sættes på fri fod med betydelige indskrænkninger i sin personlige frihed.

Må ikke forlade boligområde
Mordechai Vanunu må ikke forlade det område, han vælger at bo i. Ønsker han at sove på en anden adresse, skal han give besked 24 timer i forvejen. Han må ikke gå ind på udenlandske ambassader, og han vil ikke kunne få udstedt et pas, så han kan forlade landet.

Desuden må Vanunu ikke tale om de ti år, han arbejdede i atomanlægget Dimona, ligesom han heller ikke må gentage ting, han allerede har fortalt til avisen Sunday Times i det interview, som i sin tid sendte ham i fængsel.

Han må i det hele taget ikke lade sig interviewe om Dimona og skal give politiet besked, hvis nogen ønsker at interviewe ham om emnet.

Israel frygter Vanunus viden
»Israel frygter stadig, at Vanunu er i besiddelse af informationer, der kan skade Israels sikkerhed«, siger forsvarsminister Shaul Mofaz.

Gennem de seneste uger har Vanunu fra tid til anden ladet forstå, at han stadig har meget at fortælle. Andre gange har han fastslået, at det ikke interesserer ham at tale.

Det er indenrigsministeren, Avraham Poraz, og den ansvarlige for militærets centrale kommando, general Yair Nave, der har underskrevet bemyndigelsen til at indskrænke Vanunus frihed.

Foreløbig gælder nogle af indskrænkelserne i et halvt år, andre i et helt. De vil blive revideret, inden de løber ud, med henblik på forlængelse.

Overvejelser om at beholde Vanunu i fængsel
Første tegn på, at staten Israel havde kvaler ved at se Mordechai Vanunu på fri fod, blev synlige for seks år siden, da hans fængselsophold nærmede sig to tredjedele af hans straf.

Dengang fik Vanunus sagfører at vide, at der på trods af kutymen om at afkorte straf for god opførsel ikke kunne blive tale om løsladelse.

I de seneste måneder har det været overvejet overhovedet ikke at løslade ham, men det modsatte statsadvokaten sig. Så var det, at sikkerhedsapparatet krævede, at man løsladte Vanunu til en frihed med begrænsninger.

20 år gammelt
Den israelske strategiekspert og journalist Reuven Pedhazur har svært ved at forstå sikkerhedsapparatets bekymring for, hvad Vanunu har sagt eller eventuelt kan komme til at sige:

»Vanunu er en forbryder - han havde underskrevet tavshedsløfte og brudt det - men man skal ikke se bort fra, at alt det, han har fortalt, har været af uvurderlig strategisk værdi for Israel. Og det, han eventuelt ikke har fortalt, er 20 år gammelt«, siger han og henviser til den afskrækkende effekt af Vanunus afsløringer.

Bosætter sig i Jaffo
Da Vanunu første gang blev bekendt med de restriktioner, man vil lægge på hans liv i frihed, svarede han ifølge sin forsvarer dommeren med dyb ironi: »Under de forhold vil jeg overveje, om jeg overhovedet vil lade mig løslade«.

Mordechai Vanunu vil efter sigende foreløbig bosætte sig i Jaffo. Han har tidligere givet udtryk for, at han ikke agter at blive i Israel, men vil forsøge at rejse til USA til Nick og Mary Eodoff, et ældre ægtepar fra Minnesota, der har 'adopteret' ham.

Organisationen for Borgernes Rettigheder i Israel, ACRI, har indbragt frihedsbegrænsningen af Vanunu for højesteret.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer