Den politiske vold i Filippinerne eskalerer til nye højder.

Antallet af ofre for en massakre i landets urohærgede sydlige del er nu steget til 46, efter at politifolk har fundet 11 dræbte i provinsen Maguindanao.

Fundet kommer mindre end et døgn efter, at 24 dødsofre blev fundet i en massegrav nær byen Ampatuan. Ofrene deltagere i et politisk møde, hvor en lokal kandidat, Ismael Mangudadatu, skulle registreres til det kommende guvernørvalg.

Angiveligt er 12 af dødsofrene pressefolk.

Læs artikelOrganisation: en sort dag for pressefrihed

Ifølge politiets oplysninger blev gruppen af vælgere stoppet af 100 bevæbnede mænd, tilhørende en militant gruppe, der vil forhindre valgets gennemførelse.

Ismaels hustru Genalyn og hans to søstre er blandt ofrene. Flere af de øvrige ofre er blevet halshugget.

Læs artikelGuvernør anklages for massedrab

Landets præsident har indført undtagelsestilstand i to provinser på en voldhægede ø Mindanao. Siden 1950'erne har den filippinske centralregering ført en aktiv koloniseringspolitik, hvor folk fra de tætbefolkede øer mod nord er blevet tilbudt jord på den tyndere befolkede Mindanao. Det har ført til mange konflikter mellem muslimerne og de katolske tilflyttere.

Det vides ikke, hvilken gruppe mændene bag massakren tilhører.

Forbindelse til al-Qaeda
På øens vestlige del og på de nærliggende øer har der været tilbagevendende væbnede konflikter mellem den filippinske hær og muslimske grupper, der kæmper for selvstyre.

Den filippinske regering under præsident Gloria Arroyo har gennem flere år forsøgt at få bragt konflikten i den sydlige del af landet til ophør med en blanding af forhandlingstilbud og militære midler.

Nogle af de militante grupper på Mindanao er blevet sat i forbindelse med den regionale islamistiske terrorbevægelse Jeemah Islamya og dermed al-Qaeda.