Som EU-kommissionens første klimakommissær med et eget, nyskabt generaldirektorat får Connie Hedegaard stor mulighed for indflydelse.

Men der er også en tysk kommissær for energi og en slovensk kommissær for miljø – og Hedegaards portefølje støder ind i så mange andre, magtfulde kommissærers områder, at det uundgåeligt vil føre til konflikter.

Klimakommissæren
Connie Hedegaard skal sørge for, at EU lever op til sine ambitiøse mål om 20 procents reduktion af drivhusgasser i 2020 – bl.a. ved at indføre 20 procent vedvarende energi og 20 procent energieffektivisering. Forhandle med resten af verden om klima.

Klimaudfordringen kræver tæt samarbejde, enorm koordination og stor gennemslagskraft i forhold til andre kommissærer.

Her er Connies Hedegaards vigtigste med- og modspillere i den nye kommission:

Kommissionens formand
José Manuel Barroso bliver Connie Hedegaards vigtigste samarbejdspartner. Han har opfundet den nye post som klimakommissær for at signalere, at klimapolitik afgørende for den nye kommission.

Derfor vil han give hende stor personlig opbakning, reel magt og budget – men uden at stække de andre kommissærer.

EU’s udenrigschef
Briten Catherine Ashton blev i sidste uge udnævnt til en ny post som en magtfuld udenrigspolitisk chef, der både leder udenrigsministrenes møder og får titel af næstformand i kommissionen.

Bulgariens Rumania Jeleva får særligt ansvar for international nødhjælp og krisestyring. Klimakommissæren får brug for et tæt forhold til begge disse kvinder for at være troværdig på den globale scene.

Energikommissæren
Energi bliver ikke slået sammen med klima i den nye kommission. Der er enorme økonomiske og udenrigspolitiske kræfter på spil i energipolitikken.

Tyskland gik overraskende efter posten, og deres kommissær Günther Oettinger vil ofte skulle tale de europæiske energigiganters sag over for de strenge klimakrav.

Miljøkommissæren
Heller ikke denne post blev slået sammen med klima, og det frigør Hedegaard for ansvaret for andre miljøområder om alt fra kemikalier til badevand.

Jobbet gik til den tidligere forskningskommissær fra Slovenien, Janez Potocnik.

Industrikommissæren
I den afgående kommission stødte miljøkommissæren ofte sammen med industrikommissæren, som er sat i verden for at gøre Europas storindustri konkurrencedygtig og skabe vækst og job.

Ny industrikommissær bliver Italiens Antonio Tajani, der var transportkommissær før.

Kommissæren for Det Indre Marked
Forsvareren for fri handel og tjenesteydelser over grænser, Frankrigs Michel Barnier, vil være skeptisk over for regler og krav, der hæmmer vækst og udvikling.

Handelskommissæren
Når der forhandles internationale aftaler om EU’s samhandel med f.eks. USA, Kina og Indien vil der også bliver diskussioner om klimakrav.

Ellers mister EU’s industri sin konkurrencedygtighed, vil Belgiens Karel De Gucht sige.

Transportkommissæren
Vil slå på, at klimakravene ikke må være så urealistiske, at de bremser transporten i Europa og ødelægger bilindustri og luftfartsselskaber.

Estlands Siim Kallas må opmuntres til satsninger på kollektiv trafik.

Landbrugskommissæren
Landbrugsproduktionens udvikling har også indflydelse på klimaet, og den bruger masser af energi. Jobbet blev kontroversielt givet til Rumæniens tidligere landbrugsminister Dacian Ciolos.

Lige som Frankrig er rumænerne skeptiske over for de miljørigtige reformer, som er sat i gang.

Forskningskommissæren
Satsning på forskning og innovation inden for klima og miljørigtig teknologi bliver et nøglepunkt, administreret af Irlands Maire Geoghehan-Quinn.

Udviklingskommissæren
For at få gennemslagskraft over for verdens fattige lande må klimakommissæren insistere på at få indflydelse på uddelingen af det meget store budget for udviklingsbistand. Her skal hun tale med Letlands Andris Piebalgs.