Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 27. nov. 2009 KL. 18.17

Rohde: Connie får det svært

Jens Rohde er skuffet over Barroso, men glad for at Connie H. skal styre klimaet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Få timer efter udnævnelsen af Connie Hedegaard til klimakommissær er diskussionerne om postens tyngde begyndt.

Venstres parlamentsmedlem Jens Rohde mener ikke, at kommissionsformand Barroso har givet Connie Hedegaards post tyngde nok:

»Jeg synes ikke, at Barroso helt har leveret i forhold til sin svulstige retorik om, hvor vigtigt det her nye klimajob er. Han har ikke engang gjort hende til næstformand«.

MØD KOMMISSIONEN Her er Barrosos nye hold af kommissærer

Han havde foretrukket, at Connie Hedegaard havde fået indflydelse på områder som energi og industri, hvor kampen kommer til at stå med den tyske kommissær Günther Oettinger på energiområdet og den italienske kommissær Antonio Tajani på industriområdet.

»Det glæder mig, at Barroso trods alt har leveret, at hun får eget generaldirektorat, så hun kan få nogle muskler der. Men ellers må jeg indrømme, at jeg er skuffet. Hun kommer ikke helt ned i maskinrummet, hvor pengene og magten ligger«, siger Jens Rohde.

LÆS ARTIKEL Connie i knibe

Med oprettelsen af et generaldirektorat, vil Connie Hedegaard få sin egen administration, som svarer til et ministerium, der er afgørende for at kunne håndtere det politiske arbejde.

Det forventes, at kommissionen kan begynde sit arbejde 1. februar, såfremt kommissionen godkendes af EU-parlamentet.

Bendtsen er stolt
I en pressemeddelelse giver de konservatives parlamentsmedlem Bendt Bendtsen sin fulde støtte til Connie Hedegaard.

»Connie er støbt af et materiale, der gør, at hun kan nå langt, hvis hun spiller sine kort rigtigt, og lader de andre kommissærer vide, at klima skal tænkes ind i samtlige politikker. På den måde bliver hendes koordinerende rolle meget central«, skriver han.

LÆS OGSÅMød Connies venner og fjender

Han er sikker på, at Connie Hedegaard vil formå at bruge sine gode kommunikationsevner og personlighed til at opnå resultater:

»Det er min opfattelse, at Connies centrale placering i kommissionen ikke mindst er sikret pga. hendes personlighed. Det er ikke altid porteføljen, der bestemmer, hvor meget indflydelse man har, det handler i høj grad også om, hvor meget man tager«.

Connie skal stå fast
Hedegaards udfordring bliver ifølge Rohde at gøre klimapolitikken gældende i hele kommissionen.

Det har han stor tillid til, at Connie Hedegaard kan:

»Nu ved vi jo, at Connie ikke sådan lige lader sig slå omkuld. Hvis nogen kan klare at give det her indhold, så er det hende. Men det bliver virkelig sejt, og hun risikerer at blive sådan en, der bare går rundt med pegepinden og prøver at få de andre kommissærer til at gøre noget«.

Han er samtidig i tvivl om, om klimakommissæren vil være med, når de store og vigtige energi- og industriområder går til forhandlingsbordene:

»Hun risikerer at blive lidt som en stor virksomheds HR-chef, der ikke sidder med i direktionen, når de strategiske beslutninger træffes. Det er svært«.

LÆS ARTIKEL Connie H. får klimaposten

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer