Annonce
Internationalt 8. jan. 2010 KL. 10.14

Manden med den tomme statskasse har is i maven

Islands finansminister slår fast, at landet vil betale alt, hvad det skylder.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Islands finansminister Steingrimur Sigfússon har et usædvanligt tilbud til vælgerne i den folkeafstemning, der skal finde sted 20. februar:

Stem ja til et lovforslag, som vil koste jer 90.000 kroner per indbygger. Så slipper I til gengæld for det internationale samfunds fordømmelse.

»Det er ikke en særlig let opgave«, konstaterer han underspillet, da Politiken møder ham i finansministeriet i Reykjavik – kort før Sigfússon begiver sig ud på en rundrejse til flere nordiske hovedstæder i et forsøg på at skabe forståelse for vulkanøens moderne saga.

LÆS ARTIKELIslands præsident: Jeg troede det drejede sig om demokrati

Og endnu vigtigere: i et forsøg på at få adgang til at låne et milliardbeløb i stabile danske og norske kroner.

Det kan vise sig mindst lige så svært som at overbevise de islandske vælgere. Men behovet er enormt.

Kort fortalt har Island lovet at betale 27 milliarder danske kroner til Storbritannien og Holland. Aftalen er en udløber af finanskrisen, der fik den islandske internetbank Icesave til at gå konkurs.

LÆS ARTIKELEkspert: Island er nødt til at betale

Mange briter og hollændere fik store summer i klemme. I det politiske og økonomiske kaos, der fulgte den pludselige nedsmeltning, satte Storbritannien Island på en antiterrorliste, der betød, at islandske penge blev indefrosset.

Den beslutning har gjort islændingene vrede, fordi den efter deres mening fik den økonomiske nedsmeltning til at accelerere.

»Vi har stadig ikke fået nogen kompensation«, konstaterer en determineret Steingrimur Sigfússon.

LÆS ARTIKELFestens sidste palads bliver stadig bygget

Også islændinge på gaden er tossede over briternes reaktion.

»De gjorde situationen værre, end den behøvede at være«, lyder det for eksempel fra Bjorg Thorsteinsdottir, en dansk gift islænding. Terrorlister eller ej – Island skal nok betale, lover ministeren.

»Vi vil optræde som ansvarlige deltagere i det internationale samfund«, siger han på et dansk med enkelte låneord fra svensk og engelsk.

De kommende dage får Steingrimur Sigfússon brug for alle sine låneord, når han skal mødes med sin danske og norske kollega.

Fakta om Island

Allerede i 2006 advarede en økonom i Danske Bank mod overophedning af den islandske økonomi.

I efteråret 2008 overtog den islandske stat kontrollen med landets tre største banker: Landsbanki, Glitnir og Kaupthing.

Cirka 320.000 bankkunder i Storbritannien og Holland mistede milliarder, da den islandske internetbank Icesave krakkede samtidig med ejeren Landsbanki. De to lande lånte Island omkring 28 milliarder danske kroner til at kompensere kunder i de to lande.

Med 33 stemmer for og 30 imod vedtog Altinget 30. december sidste år at tilbagebetale milliardlånet til Storbritannien og Holland. Gælden svarer til omkring 85.000 danske kroner for hver af landets omkring 330.000 indbyggere.

Omkring 70.000 islændinge har på skrift givet udtryk for deres utilfredshed med at skulle undgælde for nogle få personers uansvarlige spil med landets værdier.

Præsident Olafur Ragnar Grimsson nedlagde tirsdag veto mod den lov, der skulle garantere tilbagebetalingen af lånet. Det betyder ifølge den islandske forfatning, at spørgsmålet skal afgøres med en folkeafstemning - medmindre regeringen vælger at trække loven tilbage.

Frem til en eventuel folkeafstemning gælder den vedtagne lov, men hvis folket siger nej, står Island i en ny situation, hårdt presset af både EU og IMF.

Island er ramt af den hårdeste recession i over et årti. BNP er faldet 5,7 procent fra andet til tredje kvartal i fjor, hvilket er det største fald nogensinde.

Budgetunderskuddet lå i tredje kvartal 2009 på 8,4 procent af BNP.

Arbejdsløsheden lå på seks procent i tredje kvartal 2009 mod 2,5 procent i samme periode 2008

Regeringen forventer først økonomisk vækst igen i 2011, mens økonomien i hele 2009 ventes at være skrumpet med hele 8,4 procent.

Islands handelsoverskud er faldet til seks milliarder islandske kroner (248 mio. kr.) i november fra 16,4 milliarder islandske kroner (687 mio. kr.) i oktober 2009.

Island har foreløbig modtaget godt halvdelen af et lån på 2,1 milliarder dollar (ca. 15,6 mia. kr.), som IMF i samarbejde med blandt andre de nordiske lande gav landet i november 2008.

(Kilder: Statice.is, oecd.org, Reuters)

Areal: 103.100 kvadratkilometer, 80 procent af landet er ubeboet. Gletsjere dækker 11 procent af landet

Befolkning: Cirka 317.500 indbyggere

Religion: Flertallet er protestantisk kristne, andre religioner findes i mindre omfang

Sprog: Islandsk (tæt på oldnordisk), dansk er tredje sprog efter engelsk

Styreform: Repræsentativt demokrati med 63 pladser i nationalforsamlingen, Altinget

Statsoverhoved: Præsident Olafur Ragnar Grimsson

Statsminister: Socialdemokraten Johanna Sigurdardottir står i spidsen for en koalitionsregering med de Venstregrønne

Parlament: Altinget med 63 pladser, hvis historie strækker sig tilbage til de første bosætteres forsamling i 900-tallet

Historie: Det selvstændige Island gik i opløsning i det 13. århundrede, da landet kom under Norge og senere under Danmark. I 1918 fik Island hjemmestyre under den danske krone. Efter en folkeafstemning i 1944 udråbtes den islandske republik.

(Kilder: Statice.is, oecd.org, Reuters)

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Kroniken
29. maj. KL. 00.01
kønskvoter. Norske forskere har bevist, at kønskvotering og sanktioner er fremragende instrumenter at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet med. - Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Norsk kønskvotering er en stor succes

Norge indførte kønskvotering ved lov for fire år siden, og det har virket.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer