Annonce
Internationalt 18. jan. 2010 KL. 19.38

Barrosos kommissærer er i knibe på stribe

Magtkampe i Bruxelles gør livet besværligt for Barrosos nye kommission.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kommissionsformand José Manuel Barroso er så småt begyndt at gå i forsvarsposition.

I et svar til Europaparlamentets formand Jerzy Buzek, som i sidste uge bad kommissionsformanden forholde sig til bulgarske Rumiana Jelevas erklæring om økonomiske forhold og egnethed, konkluderer Barroso, at hun lever op til betingelserne for at være opstillet.

Det er dog ikke en sprudlende opbakning, som Barroso kan mønstre for sin bulgarske kandidat, som har fået tilnavnet 'gangsterbruden' på grund af sin mands formodede relationer til den russiske mafia.

Bulgarer i armslængde
Diskussionen om den bulgarske kandidat til posten som kommissær for humanitær bistand og udvikling opstod, da den 40-årige Rumiana Jelevas høring i EU-parlamentet sidste tirsdag udviklede sig katastrofalt.

20 minutter inde i høringen begyndte spørgsmål om bulgarerens personlige økonomiske forhold at hagle ned over hende, mens hun på gebrokkent engelsk forsøgte at forsvare sig selv.

LÆS ARTIKEL Kaos under høring af gangsterbrud

Men ifølge kommissionsformand José Manuel Barroso har Rumiana Jeleva - i overensstemmelse med kommissionens regulativer for kandidaters erklæringer - over for ham igen oplyst, at de oplysninger, hun er kommet med i erklæringen, er 'præcise og fyldestgørende'.

Det fremgår af et brev, som Rumiana Jeleva har sendt til Barroso.

José Manuel Barroso oplyser i samme åndedræt, at der ikke er hjemmel i EU's love til at drage kandidaters erklæringer i tvivl og indlede procedurer. Man stoler blindt på kandidatens gode intentioner.

Et spørgsmål om kompetence
Lederen af parlamentets socialistiske gruppe, Martin Schulz, udtaler til den irske avis The Irish Times, at den bulgarske kandidat ganske enkelt ikke er 'god nok'.

Samtidig skoser han Bulgariens regeringsleder Boyko Borisov for, at Rumiana Jeleva overhovedet blev nomineret.

LÆS OGSÅ SF: Barrosos kandidater mangler visioner

Den kritik afviser José Manuel Barroso i brevet med, at Jeleva to gange er blevet valgt af den bulgarske befolkning til Europaparlamentet, og at hun for øjeblikket er Bulgariens udenrigsminister og derfor har: »den nødvendige generelle kompetence, internationale erfaring og besidder det nødvendige, europæiske engagement«.

Parlamentets komite for udviklingsbistand og humanitære anliggender vil på et møde i Strasbourg senere i dag diskutere Rumiana Jelevas chancer for at blive EU-kommissær.

EU-slagsmål under opsejling
Parlamentets fløje er trukket i kampuniformerne, for mens der blandt socialdemokraterne og de grønne er bred enighed om, at Rumania Jeleva ikke kan bestride kommissærposten, så vil Jelevas centrum-højrefløj ikke tolerere deres kandidats fald.

Magtkampen har allerede trukket flere andre kommissærkandidater ind i det ufine EU-spil.

Aftenens høring af slovakken Maros Sefkovic, som er kandidat til posten for interinstitutionelle relationer og administration, vil blive fulgt med stor interesse, da han anklages for at have udtalt sig diskriminerende om romaer i sit hjemland.

LÆS ARTIKEL Romastrid kan redde bulgarsk gangsterbrud

Men også den nuværende kommissær for konkurrenceområdet, hollænderen Neelie Kroes, er blevet sat til vægs af Jelevas støtter. Neelie Kroes kan forvente at blive genindkaldt af parlamentet, hvor hun skal forsvare sit kandidatur som ny kommissær for tele- og kommunikationsområdet.

Og endelig er den finske kommissær for udvidelse, Olli Rehn, der kandiderer til posten for økonomiske og monetære anliggender, i fare for at skulle stå skoleret for parlamentet igen.

Neelie Kroes og Olli Rehn gennemgik høringer i parlamentet i sidste uge.

Maros Sefkovic og Neelie Kroes er begge indstillet af kommissionsformand José Manuel Barroso til at være næstformænd i den nye kommission, men det forudsætter naturligvis - men efterhånden knapt så selvfølgeligt, at den bliver godkendt af Europaparlamentets medlemmer 26. januar.

LÆS OGSÅ Bruxelles syder - kommissærer sveder

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Kroniken
29. maj. KL. 00.01
kønskvoter. Norske forskere har bevist, at kønskvotering og sanktioner er fremragende instrumenter at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet med. - Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Norsk kønskvotering er en stor succes

Norge indførte kønskvotering ved lov for fire år siden, og det har virket.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer