Annonce
Internationalt 21. jan. 2010 KL. 14.28

Berlusconi kan slippe for korruptionssager

Italiens senat bakker op om ny lov, der skal afskaffe retssager, som har kørt i mere end ti år.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sneglefart i det italienske retssystem

  • I civile retssager tager det i gennemsnit 960 dage at nå til en domskendelse.
  • Derefter tager det i gennemsnit 1500 dage at gennemgå en appeldom.
  • Lige nu er der cirka 5.4 millioner civile sagsmål, der endnu står og venter på at komme for en dommer.
  • I kriminelle rettsager tager det i gennemsnit 420 dage at nå til en domskendelse.
  • Her er der cirka 3.6 millioner sager, der lige nu venter på at komme for en dommer.

Kilde: Italiens Justitsministerium ifølge Reuters.

Siden 1994 har Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, haft to fæle skatte- og korruptionssager på halsen, men nu kan han se frem til gode nyheder.

Italiens parlament har givet sin første godkendelse af en ny lov, der vil forkorte levetiden for retssager, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lovforslaget mangler stadig at blive godkendt i det italienske underhus. Men hvis loven går igennem, vil sager, der er mere end ti år gamle, blive aflyst.

Lov skræddersyet til Berlusconi
Tilhængerne af den nye lov siger, at den vil sætte fart på behandlingen af de italienske retssager, der er kendt for at drukne i bureaukrati og langsommelighed.

Kritikerne derimod mener, at loven er skræddersyet til Berlusconi, så premierministeren kan undgå de to sager, hvor beviserne mod ham er stærke.

LÆS OGSÅ Eksperter. Berlusconi kaster Italien ud i kaos

Det bakker de op med det faktum, at senatsmedlemmet Niccolo Ghedini, der i sin tid stillede forslaget til den nye lov, også fungerer som Silvio Berlusconis advokat i de to korruptionssager imod premierministeren.

Opkvikker sagsbehandlingen
Den nye lov er en af de mest radikale reformer af Italiens langsommelige retssystem siden Anden Verdenskrig.

Hvis loven bliver gennemført, skal alle sager for fremtiden gennemføres på maks seks et halvt eller 10 år afhængig af sagernes indhold.

Er der ikke kommet nogen afgørelse i sagen inden, vil den tiltalte automatisk blive frifundet.

Mistede immunitet
Det vil glæde Silvio Berlusconi, for loven vil virke med tilbagevirkende kraft.

Han står nemlig over for to korruptionssager, der blev genoptaget i november sidste år. Retssag.  Niccolo Ghedini er Silvio Berlusconis advokat i de to korruptionssager. Men han er også medlem af det italienske senat, og det er ham, der har stillet det nye lovforslag.

En måned forinden havde den italienske højesteret netop frataget ham den immunitet over for retsforfølgelse, som han med parlamentets godkendelse havde givet sig selv.

LÆS OGSÅ Berlusconi har medansvar for korruption

I den ene af sagerne er Berlusconi tiltalt for skattesnyd i forbindelse med køb af nogle tv-rettigheder til én af sine mange tv-stationer, Mediaset. Det skulle være foregået i 1980'erne, dengang han endnu ikke var trådt ind i italiensk politik.

Den anden af sagerne har allerede kostet den engelske advokat David Mills en fire og et halvt år lang fængselsstraf.

Han blev ifølge anklageren betalt cirka 600.000 dollar (over tre millioner kroner) af Silvio Berlusconi for at komme med falske vidneudsagn i to andre sager, hvor Berlusconi vare tiltalt for korruption.

I begge sager nægter Silvio Berlusconi sig skyldig.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Kroniken
29. maj. KL. 00.01
kønskvoter. Norske forskere har bevist, at kønskvotering og sanktioner er fremragende instrumenter at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet med. - Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Norsk kønskvotering er en stor succes

Norge indførte kønskvotering ved lov for fire år siden, og det har virket.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer