Der var ikke nogen hemmelig aftale mellem den tidligere amerikanske præsident George W. Bush og Storbritanniens forhenværende premierminister Tony Blair om angrebet på Irak.

Det sagde Tony Blair ved dagens afhøring i den særligt nedsatte britiske Irakkommissionen, der har til formål at afdække omstændighederne omkring Storbritanniens deltagelse i Irakkrigen.

LÆS OGSÅBerygtet spindoktor på glatis om Irak-krigen

Vidner har tidligere sagt, at Blair allerede i april 2002 - knapt et år før angrebet - gav sit tilsagn til amerikanerne under et privat møde på George W. Bushs ranch i Texas.

Det afviser Tony Blair.

Ingen »løgn eller sammensværgelse«
»Det handler ikke om en løgn eller en sammensværgelse eller et bedrag eller en vildledelse«, sagde Blair.

»Det var en beslutning. Og den beslutning, jeg måtte tage, var - i lyset af Saddams historie, i lyset af hans brug af kemiske våben, i lyset af de over en million mennesker, hvis død han havde forårsaget, i lyset af de ti år med brud på FN-resolutioner - hvorvidt vi kan løbe den risiko, at denne mand reetablerer hans våbenprogrammer. Eller om det er en risiko, det ville være uansvarligt at tage?«

LÆS ARTIKELPortræt af Blair: Ballademageren der ville være Mick Jagger

Forpligtede sig til aktion
Storbritanniens tidligere USA-ambassadør, Christopher Meyer, har tidligere fortalt, at Tony Blair under mødet i Texas forpligtede sig til en militær aktion »underskrevet med blod« - på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var fremlagt de omstridte beviser for, at den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Det benægtede Blair:

»Det, jeg sagde - og det var i øvrigt noget, jeg sagde offentligt, ikke privat - var, at vi går sammen med jer om at tackle og håndtere denne trussel«.

»Det, jeg derimod ikke gjorde, var at skjule noget i forhold til vores holdning. Den var ikke hemmelig, den var helt åben«, sagde Tony Blair.

Seks timers afhøring
Den seks time lange afhøring af Tony Blair foregik i et konferencecenter i nærheden af parlamentsbygningen i London.

LÆS ARTIKELTony Blair skal forsvare sit eget og Storbritanniens omdømme

Bag den tidligere premierminister sad blandt andet familiemedlemmer til dræbte britiske soldater i Irak. Det skabte ifølge internationale medier en presset stemning og flere gange blev Blair mødt af buh-råb, når han afgav sine svar.

Uden for bygningen stod flere hundrede anti-krigsdemonstranter og udtrykte deres utilfredshed med den britiske deltagelse i Irak-krigen, der blev indledt i marts 2003.

Fortrød forvrængende oplysninger
Tony Blair blev desuden forholdt den efterretningsrapport, som den britiske regering offentliggjorde i 2002 om Iraks evne til at udvikle masseødelæggelsesvåben.

Blair fortalte kommissionen, at han fortrød, at nyhedsmediernes udlægning af rapporten ikke blev korrigeret.

Overskrifterne på diverse medier lød, at irakerne var i stand til at udvikle masseødelæggelsesvåben i løbet af 45 minutter. Men rapporten referede udelukkende til krigsmateriel til slagmarken - ikke til missiler, som det blev udlagt.

Han benægtede samtidig beskyldninger om, at han havde beordret et angreb på Irak, hvis ikke der havde været oplysninger om, at irakerne var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben - hvilket siden har vist sig at være fejlagtigt.

11.september betød kursændring
Tidligere på dagen forklarede Blair, at terrorangrebet på USA 11.september 2001 betød en kursændring over for Irak. I tiden op til 11. september var Storbritanniens holdning, at den nu afdøde diktator skulle inddæmmes, forklarer Blair.

LÆS ARTIKELBlair i vidneskranken: 11. september ændrede holdningen til Irak

Men efter angrebet i New York blev den holdning ændret »dramatisk«.

»Jeg vil frem til 11. september beskrive vores politik, som at vi gjorde vores bedste og håbede på det bedste, men vores risikovurdering var en anden«, siger Blair.