Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 14. feb. 2010 KL. 15.25

Netanyahu tager på charmetur i Moskva

VISIT. Israels premierminister er for første gang på besøg hos den russiske regerings topfolk. - Foto: RONEN ZVULUN/AP

VISIT. Israels premierminister er for første gang på besøg hos den russiske regerings topfolk. - Foto: RONEN ZVULUN/AP

Den israelske premierminister er i Moskva for at snakke om sanktioner mod Iran.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, rejste i dag stik mod nord, da han forlod Tel Aviv til fordel for Moskva.

De kommende dage skal han forsøge at få Rusland med på det hold, der spiller imod Iran.

Israel, USA og mange andre internationale samfund er med på holdet, der tror, at Iran er i færd med at bygge atomvåben.

Det bliver dog benægtet fra den iranske hovedstad, Teheran.

Første officielle besøg
Benjamin Netanyahu skal blandt andet mødes med Ruslands præsident, Dmitri Medvedev, premierminister Vladimir Putin og udenrigsminister Sergej Lavrov.

Derudover står en række medlemmer af Ruslands jødiske samfund på besøgslisten, fortæller en talsmand til nyhedsbureauet AFP.

Det er Benjamin Netanyahu's første officielle besøg i Rusland, siden han igen tiltrådte som israelsk premierminister i marts 2009.

I september var han på et 'hemmeligt' besøg, der understregede Ruslands nøglerolle i Israels forsøg på at tøjle Irans ambitioner om atomvåben.

Rusland er vores ven
Benjamin Netanyahu begrundede på et kabinetmøde sin russiske rundtur med, at Rusland er en stor statsmagt og en vigtig ven for Israel.

»Vi påskynder vores relationer til Rusland, og vi vil støtte den fortsatte fredsproces«, sagde Netanyahu.

Derefter understregede han, at Iran var det det vigtigste punkt på dagsordenen:

»Vi vil først og fremmest diskutere Iran. Israel tror på, at man skal sanktionere hårdt mod Iran«, sagde han med hentydning til Irans stadige udvikling af beriget uran.

LÆS ARTIKEL Iran er begyndt at berige uran

En russisk virksomhed er i gang med at bygge Irans første civile atomkraftværk, og historisk set modsætter Rusland sig ofte nye sanktioner mod Iran.

Men flere russiske embedsmænd har udtalt, at Irans nye planer om beriget uran viser, at mistanker omkring Irans intentioner muligvis er velbegrundede.

Og Rusland har også sagt, at nye FN-sanktioner mod Iran er en 'realistisk' mulighed.

Det vil Israel spille på, siger Yossi Alpher, der er israelsk strategianalytiker.

»Israel vil opfordre Rusland til at slutte op om den amerikanske indsats for at pålægge Iran sanktioner«, siger han til AFP.

Iran beriger uran
Tidligere på ugen erklærede præsident Mahmoud Ahmadinejad, at Iran har produceret det første parti 20 procents beriget uran.

Samtidig sagde han, at produktionen af beriget uran vil blive tredoblet i løbet af kort tid.

De 20 procent er en vigtig milepæl på vejen mod de 95 procent, som det kræver at lave atomvåben.

Nogle steder er myndighederne citeret for, at det berigede uran skal bruges til at fremstille brændselsstave i et atomanlæg, mens der andre steder står, at det skal bruges til medicinske formål.

I et interview med den russiske avis VIP, sagde Mahmoud Ahmadinejad, at der ikke længere er et behov for atomvåben.

»Stoppede atomvåben Sovjetunionens kollaps? Hjalp atomvåben USA i Afghanistan og Irak?«, spurgte præsidenten.

Hvad angår Israel sagde Mahmoud Ahmadinejad, at end ikke atomvåben kunne have hjulpet Israel i 'Operation Støbt Bly', der indledte Gaza-krisen i 2008.

LÆS OGSÅ Obama: Iran er på vej mod atomvåben

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer