Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 17. feb. 2010 KL. 13.25

7.000 par viet ved massebryllup

Den 90-årige ledere af 'Foreningskirken' har gjort det igen: giftet tusinder af par på en gang.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

7.000 vieselsringe blev sat på 7.000 fingre i løbet af få sekunder, alt sammen med guddommelige velsignelser fra en 90-årig patriark.

Verden var på et øjeblik blevet 7.000 ægtepar rigere.

Et bunkebryllup af dimensioner er blevet holdt i Sydkorea, arrangeret af den såkaldte Forenings-Kirke (Unification Church), der ejes og styres af et familieimperium, der sandsynligvis hører til et af klodens mest velbeslåede.

Den indendørs ceremoni blev gennemført i byen Goyang nord for den sydkoreanske hovedstad Seoul, mens vinterkulden bed udenfor.

Grundlagt i 1954
Det 90-årige familieoverhovede, Sun Myung Moon, og hans hustru velsignede de mange par fra Sydkorea, Japan, USA, Europa og Afrika. Sun Myung Moon grundlagde sit private kirkesamfund i Seoul i 1954 efter at have undsluppet en dyster skæbne som offer i Korea-krigen, der var sluttet året forinden.

Med ved dagens ceremoni var også dynastiets nyligt udpegede leder, Hyung Jin Moon, søn af den 90-årige grundlægger. Det er det andet store massebryllup, som sekten gennemfører inden for kun fire måneder. I oktober fik flere end 10.000 par papir på hinanden ved et tilsvarende arrangement i byen Asan syd for Seoul.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Samtidig blev omkring 20.000 viet eller velsignet ved lignende ceremonier i byer verden over fra Brasilien til Sverige.

LÆS ARTIKEL 40.000 sagde ja til hinanden - samtidig

Styres fra New York
Sun Myung Moon har stået for denne særlige form for massebryllupper siden begyndelsen af 1960'erne.

'Moonies' er den populære betegnelse for de millioner af tilhængere, der bekender sig til denne spekulative variant af en kristen sekt, der ledes fra den luksusvilla i New York, hvor patriarken har bopæl og organisationen sit hovedkvarter.

Den største ceremoni af slagsen gennemførtes på Det Olympiske Stadion i Seoul i 1999, hvor 42.000 gav hinanden ringen på den ægteskabelige lykke. Moons budskab er, at ægtefællerne ved at blive ført sammen ved kirkens indgriben, også møder Jesus.

BRUDESLØR.  Som det fremgår af billedet, var der bryllupper for par i mange alderskategorier. Tidligere var det kirken, der håndplukkede brude og brudgomme inden den ægteskabelige forening, men angiveligt er der med årene blevet indført en vis grad af frivillighed mellem parterne. Førægteskabelig sex menes dog stadig at være bandlyst for sektens medlemmer.

Overdrager ejendom til kirken
Finansieringskilderne er indlysende: Ethvert medlem afgiver sine jordiske besiddelser og overdrager dem til kirken.

En af Moons landsmænd gennem 31 år, Lee Young-sun, havde i 2001 fået nok og forlod 'Foreningskirken' med denne afskedssalut:

»Alt, hvad pastor Moon siger, er lov. Hans portræt hang i alle værelser i vort hjem. Vi takkede ham for hvert eneste måltid. Denne form for kirkelig hjernevask er nøjagtig det, som Nordkorea praktiserer«.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer