Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 5. mar. 2010 KL. 20.26

Gaddafi drager USA ind i konflikt med Schweiz

Libyen truer med diplomatisk krise efter amerikansk bemærkning om præsidenten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Libyen kræver en undskyldning - ellers vil det gå ud over USA's olieinteresser i landet.

På et møde mellem ledere fra en række amerikanske energiselskaber, der udvinder olie i det nordafrikanske land, advarede chefen for Libyens nationale olieselskab, Shokiri Gahenem, ifølge nyhedsbureauet Reuters om, at amerikanske selskaber kunne komme til at lide, hvis ikke der falder en undskyldning.

Baggrunden for miseren er reaktionen fra talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, P.J. Crowley, oven på den libyske præsident, Muammar Gaddafis, opfordring til hellig krig mod Schweiz.

LÆS ARTIKELGaddafi opfordrer til hellig krig mod Schweiz

På et pressemøde sagde Crowley, at Gaddafis optræden mindede ham om en lignende episode sidste år, hvor Libyens leder havde sagt »en masse ord og med en masse papirer flyvende rundt om ørene, uden at det nødvendigvis gav så meget mening«.

Dermed er USA pludselig draget ind i den verserende konflikt mellem Schweiz og Libyen.

Ikke et personligt angreb
Crowley har ikke undskyldt udtalelsen men sagt, at den ikke var ment som et personligt angreb.

En diplomatisk krise med Libyen kan vise sig at gøre ondt på USA, da landet ligger inde med Afrikas største oliereserver.

De amerikanske virksomhedsledere lovede på mødet med den libyske olie-boss, at de tog afstand fra bemærkningen, samt at de ville gøre de politiske ledere i Washington opmærksom på, at striden kan komme til at koste dyrt for amerikanske virksomheder.

Jihad = handelsembargo
Onsdag annoncerede styret i Libyen, at de ville indføre en handelsembargo mod Schweiz som opfølgning på Gaddafis erklæring om hellig krig, jihad, mod alpelandet.

Den officielle begrundelse for at erklære jihad var schweizernes beslutning fra november sidste år om at forbyde opførelsen af minareter.

LÆS KOMMENTARGaddafis anfald skal nok gå over

Det skal dog ses i sammenhæng med den strid, som har eksisteret mellem de to lande, lige siden præsidentsønnen Hannibal Gaddafi blev anholdt i Genéve i juli måned 2008 for vold mod to af sine tjenestepiger.

Retssagen blev aldrig til noget, da de to piger trak deres anklager tilbage efter at have modtaget en klækkelig kompensation.

Men anholdelsen skabte stor vrede i Libyen, der som det første trak syv milliarder dollar ud af schweiziske banker og truede med at indstille landets olieleverancer til Schweiz.

Omringede ambassade
Siden har den diplomatiske krise bølget frem og tilbage.

Blandt andet kæmper Schweiz for at få frigivet forretningsmanden Max Goeldi, der har fået en fængselsdom på fire måneder for at forbryde sig mod visumreglerne i Libyen.

For to uger siden søgte han tilflugt på sit lands ambassade i Tripoli, men da ambassaden blev omringet af libysk politi, overgav han sig frivilligt.

Borgere i 25 lande nægtet adgang
Konflikten spredte sig også til resten af Europa, da borgere fra de 25 Schengen-lande, herunder Danmark, for tre uger blev nægtet visum til Libyen, efter at det kom frem, at Schweiz har sortlistet omkring 200 højtstående libyere - inklusive præsident Muammar Gaddafi og hans familie.

Diplomater fra EU og en række europæiske lande forsøger fortsat at løse visum-striden.

LÆS ARTIKELGaddafi lukker grænsen for europæere

Det seneste træk om en handelsblokaden synes umiddelbart at være ris til egen bagdel, da handelsbalancen mellem Schweiz i forvejen er til Libyens fordel, hvorfor de står til at miste langt mere end schweizerne på handelskrigen.

Ifølge Schweizisk Radio fremkalder det heller ikke de store panderynker i det schweiziske erhvervsliv, som allerede gennem de sidste halvandet år har mærket en markant nedgang i varer afsat i Libyen.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer