Annonce
Internationalt 7. mar. 2010 KL. 08.45

Island forhandler videre efter massivt nej

Godt 93 procent af islændingene siger ifølge de foreløbige optællinger nej til den omstridte Icesave-lov.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Island siger rungende nej til den omstridte Icesave-lov, der handler om tilbagebetaling af omkring 30 milliarder danske kroner til Storbritannien og Holland. Det viser resultatet af den foreløbige optælling.

Med omkring halvdelen af stemmerne optalt har 93,1 procent sagt nej og 1,6 procent ja. 5,2 procent var blanke, mens 0,1 procent af de afgivne stemmer var ugyldige.

»Resultatet af afstemningen får ingen praktisk betydning for regeringen, der fortsætter arbejdet med at finde en løsning på Icesave-problemet og genopretningen af Islands økonomi«, siger statsminister Jóhanna Sigurdardóttir.

»Meningsløs«
Hun mente, at resultatet var helt som forventet og betegnede folkeafstemningen som meningsløs.

Islændingene var blevet sat til at stemme om en aftale, der er overhalet af udviklingen.

»Folkeafstemningen løser ikke Icesave-problemerne. Forhandlingerne mellem Island, Storbritannien og Holland fortsætter efter weekenden«, siger finansminister Steingrimur J. Sigfusson, der ligesom statsministeren afstod fra at stemme.

SOUNDSLIDESe fotoreportage fra Island

Icesave-striden er uløseligt forbundet med Islands muligheder for igen at komme økonomisk på fode. Den Internationale Valutafond, IMF, og de nordiske lande er tilbageholdende med at udbetale næste rate at et tocifret milliardlån til Island.

Et muligt islandsk medlemskab af EU hænger på, om landet får ryddet op efter den islandskejede netbank Icesaves kollaps i efteråret 2008, da Storbritannien og Holland udbetalte omkring 30 milliarder danske kroner i indskudsgarantier.

Tavs præsident
Landets præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, ønskede tidligere lørdag ikke at kommentere sin stemme, men der er næppe tvivl om, at han tilhører det store flertal, da det var ham, der 5. januar afviste loven og udløste folkeafstemningen.

LÆS MEREIslands præsident forkaster gældsaftale

Mellem 500 og 1.000 mennesker deltog lørdag eftermiddag i en demonstration mod Icesave-loven foran Altinget, hvor de skramlede med køkkengrej og bragte minder om protesterne i efteråret 2008, der førte til den daværende regerings fald.

ritzau

Fakta om Island

Allerede i 2006 advarede en økonom i Danske Bank mod overophedning af den islandske økonomi.

I efteråret 2008 overtog den islandske stat kontrollen med landets tre største banker: Landsbanki, Glitnir og Kaupthing.

Cirka 320.000 bankkunder i Storbritannien og Holland mistede milliarder, da den islandske internetbank Icesave krakkede samtidig med ejeren Landsbanki. De to lande lånte Island omkring 28 milliarder danske kroner til at kompensere kunder i de to lande.

Med 33 stemmer for og 30 imod vedtog Altinget 30. december sidste år at tilbagebetale milliardlånet til Storbritannien og Holland. Gælden svarer til omkring 85.000 danske kroner for hver af landets omkring 330.000 indbyggere.

Omkring 70.000 islændinge har på skrift givet udtryk for deres utilfredshed med at skulle undgælde for nogle få personers uansvarlige spil med landets værdier.

Præsident Olafur Ragnar Grimsson nedlagde tirsdag veto mod den lov, der skulle garantere tilbagebetalingen af lånet. Det betyder ifølge den islandske forfatning, at spørgsmålet skal afgøres med en folkeafstemning - medmindre regeringen vælger at trække loven tilbage.

Frem til en eventuel folkeafstemning gælder den vedtagne lov, men hvis folket siger nej, står Island i en ny situation, hårdt presset af både EU og IMF.

Island er ramt af den hårdeste recession i over et årti. BNP er faldet 5,7 procent fra andet til tredje kvartal i fjor, hvilket er det største fald nogensinde.

Budgetunderskuddet lå i tredje kvartal 2009 på 8,4 procent af BNP.

Arbejdsløsheden lå på seks procent i tredje kvartal 2009 mod 2,5 procent i samme periode 2008

Regeringen forventer først økonomisk vækst igen i 2011, mens økonomien i hele 2009 ventes at være skrumpet med hele 8,4 procent.

Islands handelsoverskud er faldet til seks milliarder islandske kroner (248 mio. kr.) i november fra 16,4 milliarder islandske kroner (687 mio. kr.) i oktober 2009.

Island har foreløbig modtaget godt halvdelen af et lån på 2,1 milliarder dollar (ca. 15,6 mia. kr.), som IMF i samarbejde med blandt andre de nordiske lande gav landet i november 2008.

(Kilder: Statice.is, oecd.org, Reuters)

Areal: 103.100 kvadratkilometer, 80 procent af landet er ubeboet. Gletsjere dækker 11 procent af landet

Befolkning: Cirka 317.500 indbyggere

Religion: Flertallet er protestantisk kristne, andre religioner findes i mindre omfang

Sprog: Islandsk (tæt på oldnordisk), dansk er tredje sprog efter engelsk

Styreform: Repræsentativt demokrati med 63 pladser i nationalforsamlingen, Altinget

Statsoverhoved: Præsident Olafur Ragnar Grimsson

Statsminister: Socialdemokraten Johanna Sigurdardottir står i spidsen for en koalitionsregering med de Venstregrønne

Parlament: Altinget med 63 pladser, hvis historie strækker sig tilbage til de første bosætteres forsamling i 900-tallet

Historie: Det selvstændige Island gik i opløsning i det 13. århundrede, da landet kom under Norge og senere under Danmark. I 1918 fik Island hjemmestyre under den danske krone. Efter en folkeafstemning i 1944 udråbtes den islandske republik.

(Kilder: Statice.is, oecd.org, Reuters)

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer