USA vil stoppe Israels planer om at bygge nye bosættelser i Østjerusalem, skriver israelske Haretz.

Det er USA's mellemøstudsending, George Mitchel, der ifølge avisen Al-Quds Al-Arabi har lovet palæstinenserne at sætte en stopper for bosættelserne, skriver Hartez videre.

Samtidig har Israel lukket Vestbredden ned i 48 timer. Og der rapporteres om flere sammenstød mellem palæstinensiske demonstranter og israelske sikkerhedsstyrker i Jerusalem og på Vestbredden.

Clinton skælder ud
USA har følt sig ydmyget af Israels offentliggørelse om 1.600 nye bosættelser i Østjerusalem tidligere på ugen. I aftes betegnede USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, planerne som »en fornærmelse«. Det skete i et interview med CNN.

Clinton understregede dog, at forholdet mellem de to lande er stærkt, men at USA samtidig støtter en to stats-løsning i konflikten - det vil sige både en israelsk og palæstinensisk stat.

Planerne om nye bosættelser i Østjerusalem kom frem, mens USA's vicepræsident, Joe Biden, var på besøg for blandt andet at sætte skub i indirekte forhandlinger mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre.

Få dage inden offentliggørelsen havde både Israel og palæstinenserne ellers sagt ja til at indgå indirekte forhandlinger. Men planerne om nye bosættelser fik den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, til at trække sig fra forhandlingsbordet.

LÆS OGSÅNye israelske bosættelser provokerer palæstinenserne

Israels offentliggørelse har modtaget internationale fordømmelse af blandt andre EU, USA, Rusland og FN. Israel har undskyldt for timingen af offentliggørelsen, men fastholder dog, at bosættelserne vil blive opført.

LÆS OGSÅFN tager afstand fra israelske bosættelser

Udover diplomatisk krise og sammenbrud i indirekte forhandlinger, så har Israels planer om nye bosættelser i Østjerusalem provokeret flere palæstinensere. Der har ført til en række sammenstød mellem palæstinensiske demonstranter og israelske soldater og betjente.

De seneste dage har nyhedsbureauerne rapporteret om stenkast, tåregas, anholdelser og lettere sårede i flere nabolag og byer i Jerusalem og på Vestbredden.

Tidligere på dagen kom det til håndgemæng mellem palæstinensiske kvinder og israelske soldater i udkanten af Jerusalem, ifølge AP. Og i aftes udviklede den ugentlige fredagsdemonstration i bydelen Sheikh Jarrah i Østjerusalem sig til, at jøder kastede sten mod arabiske demonstranter, skriver Jerusalem Post.

De seneste dages sammenstød fik i går Israel til at lukke ned for palæstinensernes færden ind og ud af Vestbredden. Årsagen er sikkerhedshensyn, lyder det fra Israel.

Nødhjælpsarbejdere, journalister og medicinsk personale samt deres patienter kan fortsat bevæge sig ind og ud af Vestbredden. Og fra midnat er der igen fri adgang for Vestbreddens omkring 2,5 millioner indbyggere, skriver israelske Haretz.

Omstridt bydel
De 1.600 nye bosættelser i Østjerusalem skal bygges i forlængelse af det ultra-ortodokse jødiske nabolag Ramat Shlomo. Ifølge israelske Harretz ekspanderer det jødiske nabolag i forvejen i både østlig og vestlig retning i byen,

Netop Østjerusalem er et ømt punkt for både Israelere og palæstinensere. Mens Jerusalem i dag er Israels officielle hovedstad, så betragter palæstinenserne den østlige del af byen, altså Østjerusalem, som hovedstaden i en kommende palæstinensisk stat.

Det var i 1967, at Israel annekterede Østjerusalem. Det skete, efter at bydelen blev erobret fra Jordan.

Israels inddragelse af bydelen er ikke internationalt anerkendt. Ifølge FN's delingsplan for Palæstina fra 1947 skulle Jerusalem være et international mandatområde, der hverken skulle tilhøre palæstinensiske eller israelske stat.

Østjerusalem omfatter Tempelpladsen med Al Aqsa-moskeen og Omar-helligdommen, som verdens 1,3 milliarder muslimer anser for hellige.

Tidligere på måneden begrænsede Israel adgangen for muslimske mænd og kvinder under 50 år i området i Jerusalem, hvor Al Aqsa-moskeen ligger.

LÆS OGSÅIsrael skruer op for sikkerheden i Jerusalem