Godkendelsen af 1.600 nye bosætterboliger på Vestbredden har kastet USA og Israel ud i en alvorlig diplomatisk krise.

Forholdet mellem de to ellers så tæt allierede lande er på sit laveste i 35 år, siger den israelske ambassadør i Washington, Michael Oren.

»Israels forbindelser til USA er på sit værste siden 1975... en krise af historiske proportioner«, sagde Oren ifølge den israelske avis Yedioth Ahronoth til andre israelske diplomater på et telefonmøde i weekenden.

Oren henviser til en krise i 1975, da israelerne nægtede at underskrive en aftale om at trække sine styrker ud af Sinaihalvøen.

Lader ikke krisen passere
Krisen begyndte at rulle i sidste uge, da det israelske indenrigsministerium annoncerede de nye bosætterhjem i området Ramat Schlomo i Østjerusalem, mens USA's vicepræsident Joe Biden var på besøg i landet.

LÆS OGSÅUSA vil forsøge at standse nye bosættelser i Østjerusalem

Den amerikanske regering har nægtet at lade konflikten passere - selv efter, at den israelske premierminister Benjamin Nethanyahu undskyldte over for Biden, og Biden accepterede beklagelsen, som dog ikke indeholdt en afvisning af, at man vil udvide bosættelserne på Vestbredden.

Fredag blev Nethanyahu på et 45 minutter langt møde sat på plads af den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, og senere på dagen sagde Obamas toprådgiver David Axelrod, at de israelske udmeldinger under Bidens besøg er en »fornærmelse«.

»Det har gjort en meget svær proces sværere«, sagde han og tilføjede, at erklæringen om de nye boliger virkede »beregnede til at underminere« forhandlingerne.

»Israel er en stærk og særlig allieret. Båndene stikker dybt. Men netop derfor var dette ikke den rette måde at opføre sig på«, siger han til ABC-programmet This Week.

Kræver nybyggelser afblæst
I går forlød det, at to af Obamas topfolk fortsat lægger pres på den israelske regering for at få dem til at annoncere offentligt, at byggeriet er afblæst.

»USA's vicepræsident Joe Biden accepterede premierministerens undskyldning. Derfor er det at tage emnet op igen på denne måde en stor overreaktion. Vi kan ikke huske, hvornår der sidst blev brugt så barsk sprog mod en ven og allieret af USA«, siger Abe Foxman, som er direktør for det nationale anti-injurieforbund, til Jerusalem Post.

Udover det amerikanske krav om at afblæse nye byggerier, forlyder det ifølge Jerusalem Post desuden, at USA vil undersøge, hvordan projektet blev sat i søen til at starte med.

Desuden har Obama-regeringen brugt turen til at række ud mod det palæstinensiske selvstyre.

Biden sagde således i sidste uge, at »USA forpligter sig til at spille en aktiv såvel som bæredygtig rolle i dialogen« og understreger, at en mulig kommende palæstinensisk stat ikke skal brydes op af bosætter-enklaver.

LÆS OGSÅUSA: Palæstinenserne fortjener deres egen stat

Den amerikanske præsident har som en af sine politiske prioriteter at få israelerne til at standse bosættelserne.

I november, kort efter, at Israel havde godkendt opførelsen af 900 nye boliger i Gilo-bosættelsen i Østjerusalem, sagde han, at nye bebyggelser kunne resultere i en optrappet konflikt med palæstinenserne.

LÆS OGSÅIsrael trodser Obama - og bygger videre

»Jeg mener ikke, at yderligere byggeri i bosættelserne bidrager til Israels sikkerhed. Jeg tror, det gør palæstinenserne bitre på en måde, der kan ende med at blive meget farlig«, sagde Obama dengang.

LÆS OGSÅObama er 'forfærdet' over Israel

Men det er altså ikke kun forholdet til palæstinenserne, der kan blive højspændt.

Israel-lobby i aktion
Den magtfulde israelske lobbyorganisation American Israel Public Affairs (AIPAC) har i et usædvanligt træk bedt Det Hvide Hus om at nedtone retorikken.

LÆS OGSÅKritik fra USA ryster israelsk lobby

Lobbyorganisationen, som vurderes at være den mest indflydelsesrige pro-israelske lobbygruppe i USA, kalder amerikanske embedsmænds udtalelser om den diplomatiske krise »meget bekymrende«.

»AIPAC opfordrer administrationen til øjeblikkeligt at tage skridt til at dæmpe spændingen med den jødiske stat«, skriver organisationen ifølge den israelske avis Haaretz i en erklæring.