Officielt fastholder den græske regering, at den udelukkende har brug for politisk - ikke økonomisk - støtte fra EU.

Men bag kulisserne bliver der arbejdet på højtryk for at få en aftale på plads mellem eurolandene om at sætte gang i en økonomisk redningsplan for den hårdt trængte græske økonomi, der i de seneste måneder har sat euroen under pres.

Når de 16 eurolandende i dag mødes i Bruxelles, vil en økonomisk hjælpepakke være på dagsordenen.

Ikke nogen tal på bordet
Ifølge flere internationale medier er der ikke nogen forventning om, at der vil blive sat noget tal på, hvad eurolande punger ud med.

I første omgang vil det uformelle møde handle om, hvorvidt hjælpen til den græske økonomi skal gå gennem långarantier eller gennem regulære bilaterale lån - og om det i så fald kun er de stærke økonomier, der skal spæde til.

LÆS ARTIKELGrækerne går spartanske tider i møde

I første omgang skal eurolandene dog have afklaret nogle juridiske problemer. En regulær redningsplan er nemlig ikke tilladt ifølge EU's regelsæt.

Hvis eurolandene vælger at gå videre end blot at stille garanti, handler det således om at finde alternative måder at hjælpe grækerne, eksempelvis ved at opkøbe statsobligationer.

Økonomisk hestekur
Grækenland kæmper fortsat med et enormt statsunderskud. Derfor har landet hårdt presset af EU iværksat et økonomisk reformprogram.

Planen indebærer blandt andet højere moms, dyrere benzin, tobak og alkohol samt forhøjelse af pensionsalderen, reduktion af ansattes feriepenge og en generel lønnedgang.

I sidste uge skærpede grækerne programmet yderligere til stor ros af de europæiske ledere. Men det gav samtidig anledning til store demonstrationer og omfattende strejker rundt om i Grækenland.

FOTOFoto: Uroligheder i Athen

Den græske regerings målsætning er, at Grækenland inden udgangen af i år kan nedbringe sit budgetunderskud fra det nuværende 12,7 procent af landets bruttonationalprodukt til 8.7 procent.

Mangler 150 milliarder kroner til april
Ifølge EU-beregninger mangler Grækenland 20-25 milliarder euro, svarende til 150-180 milliarder kroner, inden udgangen af maj for at indfri gammel gæld.

Men det altså langt fra sikkert, at eurolandene idag vil nå frem til en beslutning om krisepakke i dag.

»Jeg forventer bestemt ikke, at der bliver truffet nogen beslutninger, at der bliver trykket på nogen knapper, eller at vi finder ud af, hvilke knapper, vi skal trykke på. Det vil være alt for tidligt«, sagde den franske finansminister Christine Lagarde lørdag på et pressemøde i New York.

LÆS ARTIKELEU til Grækenland: I sparer slet ikke nok

Udmeldingen udtrykker også, at der endnu ikke er politisk konsensus om balndt regeringerne om, hvordan grækerne skal hjælpes.

Europas økonomiske sværvægter, Tyskland, er en af de lande, der stiller sig på bagbenene i forhold til at levere en hjælpepakke. Det skyldes ikke mindst presset fra tyske vælgere, der i flere meningsmåling har vist sig meget imod at give grækerne penge.

»Der er ingen grund til at tale om beslutninger i forhold til økonomisk bistand«, sagde den tyske finansminister Wolfgang Schäuble til Das Bild søndag.

Europæisk krisefond: EMF
Tirsdag mødes finansministrene fra alle EU's 27 medlemslande. Her vil Grækenland præsentere en rapport over den økonomiske udvikling, siden landet indførte sin økonomisk slankekur for godt en måned siden.

En af de ting, der kan forventes at blive diskuteret - uden for den officielle dagsorden - er oprettelsen af en europæisk valutafond, EMF, der i sidste uge var genstand for stor diskussionen.

Fonden skal fungere på sammen måde som den Den Internationale Valutafond, IMF, ved at udstede lån til nødlidende lande.

Når eurolandende ikke vælger at søge IMF om hjælp, skyldes det, at man frygter, at det vil blive tolket af omverden som et signal om, at europæerne ikke selv kan klare deres problemer - hvorved euroen vil blive yderligere presset.

Kræver traktatændring
EU's økonomikommissær Oli Rehn bekræftede i sidste uge, at han ville præsentere ideen for resten af kKommissionen uden at forklare præcis, hvordan den vil komme til at fungere.

Såvel den tyske forbundskansler Angela Merkel som kommissionsformand Jose Manuel Barroso har givet udtryk for, at det ville kræve en traktatændring at etablere en sådan valutafond.

I så fald vil den formentlig allerede være en politisk dødssejler.

Ifølge Ole Rehns talsmand er det da heller ikke realistisk, at fonden kan blive en realitet i tide til at redde den skrantende græske økonomi. Men den er forsøg på i fremtiden at have et europæisk kriseberedskab, når en lignende situation opstår.

LÆS OGSÅClaus Hjort slår hånden af Grækenland