Det spanske formandskab lægger nu maksimalt pres på de europæiske ledere for at nå til enighed om en aftale, som skal bistå den kriseramte græske økonomi.

»Når man har en fælles mønt, så har man også et fælles ansvar«, siger den spanske premierminister, José Luis Rodríguez Zapatero, på et pressemøde i Bruxelles.

»Det handler ikke bare om solidaritet, men om at Europa har et fælles ansvar. Vi skal finde en løsning for Grækenland, og det er vigtigt, at det bliver en europæisk løsning. Og jeg er overbevist om, at vi vil finde en løsning«, siger regeringslederen i Spanien, som i øjeblikket er EU's formandsland.

Reelt ikke på dagsordenen
Officielt er Grækenland slet ikke på dagsordenen, når EU's stats- og regeringschefer senere i dag mødes til topmøde i Bruxelles.

Men bag kulisserne er krisen i den græske økonomi reelt det eneste, der bliver talt om. Den græske tragedie har nemlig allerede sendt rystelser gennem hele eurozonen.

I går ramte euroen det laveste niveau i ti måneder, hvis man sammenligner med dollaren, og der er udbredt frygt for, at manglende handling vil skabe tvivl om den europæiske valutas reelle styrke.

»Dette er nok den alvorligste udfordring, euroen nogensinde har stået overfor«, sagde økonomikommissær Olli Reh forleden til Politiken.

LÆS ARTIKELEU-kommissær: Græsk krise kan skade euroen

Og det er en melding, der vækker genklang - ikke bare i de 16 lande, der har indført euroen, men i hele EU.

»Lige nu bliver der talt heftigt i telefon mellem omkring fem europæiske hovedstæder for at en aftale på plads«, siger en højtstående kilde i Kommissionen til politiken.dk.

Mulige hjælp fra IMF
Det vides endnu ikke, hvad en eventuel aftale vil gå ud på.

I sidste uge meldte eurogruppen ud, at de var klar med en økonomisk redningsplan for Grækenland, der skulle bestå af koordinerede bilaterale lån fra de øvrige 15 lande, der deltager i det monetære samarbejde.

LÆS ARTIKELEU klar med kamufleret lån til Grækenland

På det tidspunkt var enhver snak om supplerende lån fra den Internationale Monetære Fond, IMF, udelukket.

Argumentet lød, at et sådant lån dels ville sende et signal til markederne om, at Europa ikke kan klare sine problemer selv og dels vil betyde, at IMF kan forventes stille store krav til Grækenlands økonomistyring - som dermed glider ud af hænderne på EU.

Siden har piben fået en anden lyd. Både EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, såvel som Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, taler nu om IMF-lån som en del af større redningspakke - det er faktisk et krav fra den tyske leder, der indtil nu har været modstander at overhovedet at diskutere bistand til Grækenland på topmødet.

Overfor nyhedsbureauet AP siger den tyske leder, at den franske præsident Nicolas Sarkozy er klar til at bakke det tyske krav om IMF-lån suppleret med bilaterale lån op.

Eurogruppemøde ved siden af topmøde
I går var der forlydender om, at regeringslederne fra eurolandende ville mødes, før topmødet går i gang klokken 17 i dag.

Men i dag skriver flere internationale medier i stedet, at der er mulighed for, at de først mødes sent i aften, når topmødets officielle program for dagen er overstået.

Den græske regeringsleder George Papandreou har hidtil afvist, at grækerne har behov for en økonomisk håndsrækning fra EU.

Men i de seneste dage har han gentagende gange bedt EU-lederne om at erklære sig parate til at hjælpe Grækenland, hvis det skulle blive nødvendigt.

Græsk milliardgæld
Grækenlands gæld opgøres til knap 300 milliarder euro, svarede til 2.200 milliarder kroner. Dermed er statsgælden større end landets samlede økonomi.

Samtidig nåede det græske statsunderskud sidste år op på 12,7 procent af bruttonationalproduktet, hvilket er mere end fire gange så meget, som Eurolandenes stabilitetspagt tillader.

EU-beregninger peger på at Grækenland har behov for at omkring 20 milliarder euro, svarende til 150 milliarder kroner, ved udgangen af april og omkring 50 milliarder euro, svarende til 375 milliarder kroner i juni, hvis landet skal have indfriet gammel gæld.

Hestekur
Grækerne har i to omgange igangsat en omfattende økonomisk kur af den offentlige sektor.

Den indebærer blandt andet højere moms, dyrere benzin, tobak og alkohol samt forhøjelse af pensionsalderen, reduktion af ansattes feriepenge og en generel lønnedgang, hvilket har givet anledning til massive folkelige protester og generalstrejke.

FOTOUroligheder i Athen

Meningsmålinger har dog peget på, at et flertal af grækerne bakker op om den socialdemokratiske regerings økonomiske indgreb.