Grækenland kan endelig ånde lettet op.

Eurolandenes stats- og regeringschefer til aften er blevet enige om en økonomisk krisepakke, der skal virke som sikkerhedsnet under den gældsplagede græske økonomi.

Det bekræfter talsmanden for det spanske EU-formandskab, Cristina Gallach.

Pakken blev aftalt mellem Tyskland og Frankrig, kort før EU's regeringsledere mødtes i aften til topmøde i Bruxelles, og er nu blevet tiltrådt af de øvrige lande, der deltager i eurosamarbejdet.

Koordineret indsats
Krisepakken indeholder i følge et udkast, som politiken.dk har set, en blanding af koordinerede bilaterale lån fra eurolande suppleret af lån fra Den Internationale Valutafond (IMF), der skal udgøre en mindre del end de nationale bidrag.

Den vil først træde i kraft, hvis Grækenland ikke længere kan få adgang til lån på de finansielle markeder, og ikke før eurolandene enstemmigt er enige om beslutningen.

LÆS ARTIKELLars Løkke afviser at spæde til græsk krisepakke

Der bliver samtidig lagt op til yderligere kontrol og overvågning med de europæiske landes økonomier, som hele vejen igennem de forhandlingerne har været et tysk krav.

I aftalen bliver EU-præsident Herman Van Rompuy i samarbejde med EU's medlemslande, kommissionen og Den Europæiske Centralbank bedt om at nedsætte en gruppe, der inden årets udgang vil præsentere en ramme for, hvordan pakken juridisk kan fungere.

Der er endnu ikke sat tal på, hvor meget landene skal bidrage med, men aftalen lægger op til, at landene skal betale efter deres respektive økonomiers størrelse.

IMF-lån var utænkelige
Indtil for en uge siden virkede det utænkeligt, at EU skulle involverer IMF, da det ville blive opfattet som et politisk og økonomisk svaghedstegn, der direkte ville kunne aflæses på valutamarkederne.

Desuden er lån fra IMF som regel betinget af en række krav til det respektive lands økonomistyring, hvormed EU risikerer at miste kontrollen med økonomien i et af deres egne medlemslande.

LÆS ARTIKELSpanien kræver løsning på græsk krise

Men den tyske forbundskansler Angela Merkel stillede som krav, at enhver tale om at give økonomisk støtte ville være betinget af, at det blev suppleret med IMF-lån.

Den græske krise har givet direkte rystelser i hele eurozonen. Euroen nåede i går det laveste niveau i ti måneder, og reaktionen på dagens udmelding vil derfor blive afventet med spænding, når markederne åbner i morgen tidlig.

Enorm græsk gæld
Grækenland har en gæld på tæt ved 300 milliarder euro, svarede til 2.200 milliarder kroner og et stort underskud på de offentlige budgettet. Sidste år udgjorde det græske statsunderskud 12,7 procent af bruttonationalproduktet.

Det er mere end fire gange så meget, som eurosamarbejdet tillader.

Grækerne har derfor sat gang i et omfangsrigt reformprogram, der skal nedsætte de offentlige udgifter og barbere landet enorme gæld ned.

LÆS ARTIKELEU-kommissær: Græsk krise kan skade euroen

Foreløbig har såvel EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank såvel som EU's finansministre stillet sig tilfreds med Grækenlands økonomiske hestekur,

Og den græske regeringsleder George Papandreou har afvist, at der er behov for økonomisk bistand udefra.