EU vil ikke længere bestræbe sig på at nedsætte den relative fattigdom med 25 procent inden 2020.

Det er EU's stats- og regeringschefer blevet enige om ved topmødet i Bruxelles.

Det udeladte mål er en sejr for den danske regering, der hele tiden har arbejdet for at få afskaffet fattigdomsmålet i den endelige 2020-strategi.

Til gengæld er det en skuffelse for oppositionen i Danmark

20 millioner færre fattige
I kommissionens udspil til en ny fremtidsstrategi frem mod 2020, der blev fremlagt for tre uger siden, var et af de fem overordnede mål, at EU skulle reducere antallet af fattige med 25 procent fra 80 til 60 millioner.

EU's tekniske fattigdomsgrænse ligger ved 60 procent af den ' midterste' indkomst i befolkningen - det kaldes medianindkomsten.

LÆS ARTIKELHer er EU's mål frem til 2020

Og det mål har den danske regering gennem længere tid kæmpet for at få fjernet i EU's endelige 2020-startegi.

»Den konkrete måde at måle fattigdom på bliver hurtigt en absurditet. Hvis man lagde målet ned over den koreanske halvø, så vil man jo nå den konklusion, at der er mindre fattigdom i Nordkorea end i Sydkorea«, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag før topmødet gik i gang.

»Hvis man lægger den her definition af fattigdom ned over Danmark, så kommer det til at inkludere 135.000 danske studerende. Og hvis vi så arbejder for at få flere ind i udannelsessystemet, så får vi jo flere fattige«.

Bekæmpe social eksklusion
I den reviderede strategi har lederne i stedet besluttet, at der står, at målet er »at fremme social inklusion, særligt ved at reducere fattigdom«.

Det er nu op til medlemslandene at forhandle sig frem til, hvad der mere præcist skal ligge i det.

Og det skuffer oppositionen.

»Det er skræmmende, at EU's borgerlige regeringsledere ikke tør se den stigende fattigdom i øjnene, der faktisk eksisterer i deres lande«, siger det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet, Christel Schaldemose.

»Hvis ikke man sætter meget konkrete mål op, så bliver det jo op til de enkelte medlemslande at fortolke, hvad de vil lægge i abstrakte begreber som 'social inklusion'. Nu har vi et par måneder til at få forhandlet fornuft ind i den plan, hvis eneste sociale figenblad var en forstærket indsats mod fattigdom«.

Efterfølger af Lissabon-strategien
2020-strategien lægger retningslinjerne for EU's prioriteter de næste 10 år med henblik på at udvikle sig som en stærk og bæredygtig økonomi.

Strategien er en efterfølger til Lissabon-stragien fra 2000, der havde et utal af mål, der skulle gøre EU til »verdens mest dynamiske vidensbaserede økonomi« i 2010.

LÆS ARTIKELRød kritik af »kulsort« EU-plan

Det lykkedes ikke, og strategien er blevet voldsomt kritiseret for at være alt for upræcis, omfattende og uden midler, der kunne gøre EU's regeringer ansvarlige for at gøre en aktiv indsats for at forsøge at nå de opsatte mål.

Heller ikke 2020-strategien ligger op til sanktionsmuligheder, men vil i stedet bruge benchmarking som styringsredskab, således at landene med jævnlige mellemrum indleverer rapporter om udvikling i et overholde nationale reformprogrammer.

Til juni vil regeringslederne blive endeligt enige om de fem overordnede mål og de landespecifikke målsætninger.