Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 6. apr. 2010 KL. 11.53

Gordon Brown har udskrevet parlamentsvalg

Briterne skal til valgurnerne 6. maj, oplyser premierministeren.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Efter valget


Efter 13 år med Labour-styre har Storbritannien fået en konservativ regering med David Cameron i spidsen.

Valget 6. maj gav de konservative flest stemmer, men ikke nok til at regere alene. Først efter fem dage med dramatiske forhandlinger lykkedes det for Cameron at indgå en aftale om en koalitionsregering med Liberaldemokraterne og deres leder Nick Clegg.

Det er første gang siden Churchill, at Storbritannien skal regeres af en koalition.

Storbritanniens premierminister Gordon Brown har netop udskrevet valg.

Torsdag den. 6. maj skal briterne afgøre, om de fortsat ønsker Gordon Brown og Labour-partiet ved magten, eller om de konservative med David Cameron i spidsen skal overtage regeringen.

Under et tyve minutter langt besøg i Buckingham Palace bad den britiske premierminister dronningen om at opløse parlamentet.

Valgkampen er dermed skudt i gang, og den kommer hovedsageligt til at stå mellem landets to største partier, Labour og de konservative, fortæller Ole Helmersen, lektor ved Copenhagen Business School med indsigt i britisk politik.

Kort efter besøget hos dronningen, gik Gordon Brown på talerstolen på Downing Street og erklærede, at »Storbirtannien er på vej mod genoprejsning« og understregede, at det er vigtigt, at håndtere de »store beslutninger rigtigt«, sagde premierministeren.

De konservative spås valgsejr
Meningsmålingerne har hele det sidste år peget på en sejr til oppositionspartiet de konservative og David Cameron.

Den sidste måned har den spåede valgsejr dog svundet ind for de konservative. Men de står stadig til at vinde valget, vurderer Ole Helmersen.

En konservativ valgsejr kræver, at partiet sikrer sig mindst 10 procents flertal, fortæller Ole Helmersen.

»Hvis ikke de når op på 10 procents flertal, vil Labour og Liberale Demokrater indgå en slags koalitionsregering eller ’hung parliament’, som det kaldes i det britiske valgsystem, der er meget anderledes end det danske«, siger Ole Helmersen.

Økonomi bliver valgkampens store tema
Både Labour og de konservative vil bruge valgkampen på at debattere den britiske økonomi, som er præget af store statsunderskud, vurderer Ole Helmersen.

David Cameron vil fremstille sig selv som det nye friske pust i britisk økonomi.

Ifølge Ole Helmersen vil han skære i velfærdsydelserne og fastfryse de offentlige lønninger og med det samme reformere de økonomiske hjælpepakker, som Gordon Brown indførte.

Labour vil derimod beskytte den offentlige sektor og velfærdsydelserne og opfordre briterne til at være tålmodig med hjælpepakkerne, som har opbakning far Centralbanken og den International Valutafond.

Valgkampen bliver beskidt
Ole Helmersen er ikke i tvivl om, at valgkampen vil blive beskidt.

Begge partier er klar til at kaste skyts mod modstanderen. Hvis der er skandaler, der endnu ikke har har været fremme i lyset, forventer Ole Helmersen, at partierne trækker dem frem under valgkampen.

De konservative vil spille på, at Gordon Brown er en gammel og slidt teknokrat, der ikke har været i stand til at rette op på den skrantende økonomi til trods for, at han har været finansminister i ti år.

Labour: Cameron mangler erfaring
Labour vil modsat kritisere David Cameron for at mangle erfaring, vurderer Ole Helmersen.

Labour vil desuden advare befolkningen mod, at de konservative vil føre Storbritanien tilbage til de tilstande, som den tidligere konservative regeringsleder, Margaret Thatcher havde ansvaret for.

Labour vil lægge vægt på, at hun ignorerede arbejdsløsheden og udhulede velfærdssystemet, forventer Ole Helmersen.