Annonce
Annonce
Internationalt 13. apr. 2010 KL. 17.19

WHO's rolle i pandemi skal undersøges

Uafhængigt udvalg skal afklare FN-organisations kritiserede håndtering af svineinfluenzaepidemien.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Svineinfluenza

Den første mistanke blev registreret i Mexico i marts. Siden har sygdommen spredt sig ud i verden.

Et år med H1N1

Influenza A (H1N1) dukkede op i Mexico i marts/april 2009.

Den 11. juni 2009 blev sygdommen erklæret for en pandemi (global epidemi) af WHO.

Officielt er 16.813 personer døde af sygdommen, men det reelle tal menes at være langt større. I Danmark er 33 døde.

H1N1 er konstateret i mindst 213 lande, og flere end 300 millioner mennesker er vaccineret.

I det 20. århundrede er der set tre influenzapandemier: I 1918 (den spanske syge), 1957 (den asiatiske influenza) og 1968 (Hongkong-influenza).

Den spanske syge var langt den værste og krævede formentlig 20-50 millioner dødsofre. Det præcise tal kendes ikke. I Danmark omkom 14.000.

Verdenssundhedsorganisationen WHO's håndtering af den globale influenzaepidemi skal nu underkastes en grundig analyse.

Det sker efter vedvarende kritik af, at WHO har overdrevet sygdommens alvor og risici og derved medvirket til at fylde vaccineproducenternes pengekasser.

LÆS ARTIKEL Hård kritik af WHO's influenza-alarm
Det har også været kritiseret, at repræsentanter for medicinalindustrien har haft indflydelse på beslutningen om at opgradere influenza A (H1N1) også kaldet svineinfluenza, til en pandemi, altså en global epidemi.

En beslutning, der automatisk ville øge industriens indtjening kolossalt, fordi stort set alle verdens lande ville få brug for vacciner.

I dag står mange lande med enorme overskudslagre af ubrugelig vaccine. Blandt andet fordi sygdommen har vist sig så mild, at mange har undladt at lade sig vaccinere.

WHO ønsker at blive undersøgt
Nu har WHO på et møde i Geneve selv besluttet, at organisationen vil lade sig undersøge.

»Vi ønsker en fri, kritisk, gennemskuelig, troværdig og uafhængig gennemgang af vores indsats«, siger WHO's generaldirektør og øverste chef, Margaret Chan, ifølge Associated Press (AP).

WHO's topchef for influenzabekæmepelse, Keiji Fukuda, siger, at det er nemt at være bagklog.

»Vi ser mange spekulationer og megen kritk. Realiteten er, at der er rigtig meget uvished«, siger Fukuda.

Frygtede virus
Keiji Fukuda påpeger, at der, umiddelbart efter influenzaen dukkede op i april 2009, herskede stor bekymring for, at virusset H1N1 kunne være lige så farligt som H5N1. Det virus, der forårsager fugleinfluenza, og hvor flere end halvdelen af alle smittede dør.

Det har siden vist sig, at influenza A (H1N1) generelt har et langt mildere sygdomsforløb end frygtet.

Læger bakker WHO op
På en stor lægekongres i Wien for specialister i klinisk mikrobiologi og infektionsygdomme er der opbakning til WHO.

»Det ville have været uansvarligt ikke at forberede os, som vi gjorde det. Sådanne pandemier følger ikke et bestemt mønster og er forskellige hver gang«, siger professor Javier Garau, præsident for det europæiske selskab for klinisk mikrobiologi og infektionssygdomme, ESCMID.

Det ville have været uansvarligt ikke at forberede os, som vi gjorde det

Javier Garau, professor

John McConnell, redaktør for tidsskriftet The Lancet Infectious Diseases, er enig. I en fælles pressemeddelelse fra ESCMID og The Lancet, siger han:

»Selv om kritikerne kan pege på en meget kraftig reaktion på pandemien, så skal verdens sundhedsmyndigheder forberede sig på det værste, når det drejer sig om influenza. Og hvis vi ikke gør det, har vi ikke lært noget af historien«, siger John McConnell.

Første meldinger til maj
Undersøgelsen af WHO skal foretages af en gruppe på 29 videnskabsmænd og sundhedspersoner, som ifølge Chan ikke har nogensomhelst interessekonflikter i sagen.

Gruppen ledes af Harvey Fineberg, præsident for the Institute of Medicine i Washington. Han siger til AP, at gruppens medlemmer er vil være klar til at komme med en uafhængig vurdering.

INDSIGTLæs om the Institute of Medicine (eksternt link)

Ifølge Harvey Fineberg vil gruppens eventuelle anbefalinger ikke være bindende for WHO, fordi i sidste ende er det medlemslandene selv, der er ansvarlige for sygdomsbekæmpelsen.

Ekspertgruppens indledende betragtninger vil blive præsenteret for WHO-medlemslandene i maj. Den endelige rapport vil blive offentliggjort næste år, skriver AP.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer

Tophistorier Svineinfluenza

Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Lundes blog

  • Niels Lunde
    31. aug

    Tak

    Niels Lunde

Det sker
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)
28. maj. KL. 12.36

På onsdag går det løs: Guide: Din Distortion

ibyen anbefaler

restaurant & cafe