Grækenland beder Eurolandene og Den Internationale Valutafond, IMF, om at aktivere en lånepakke på 340 milliarder kroner.

Lånet skal hjælpe Grækenland ud af en akut gældskrise.

Udmeldingen kommer dagen efter, at nye udregninger viser, at det græske statsunderskud sidste år var endnu højere, end man foreløbig har troet. Hidtil har det offentlige underskud for 2009 været opgjort til 12,7 procent af landets bruttonationalprodukt.

Men nye tal viser, at det i virkeligheden drejer sig om hele 13,6 procent. Det gør det så godt som umuligt for Grækenland at nå den målsætning om at ramme 8,7 procent i 2010, som ellers har stillet EU tilfreds.

Havde endnu ikke bedt om noget
Ved topmødet i marts måned i Bruxelles blev eurolandenes stats- og regeringschefer enige om, at de ville være parate til at tilbyde Grækenland en større økonomisk pakke, hvis grækerne bad om det.

Hildtil har grækerne fastholdt, at de selv ville være i stand til at få deres økonomi på ret kurs igen.

Den græske regeringsleder George Papandreou holdte i går et syv timer langt møde med sine minstre, uden efterfølgende at kommentere på de nye tal.

Men nu kommer altså råbet om hjælp.

Har givet tilsagn om 223 milliarder kroner
Finansministrene fra 15 øvrige lande, der deltager i eurosamarbejdet, gav tilsagn om, at de ville låne Grækenland 30 milliarder euro, svarende til 223 milliarder kroner, til en fornuftig rente.

Dertil kommer et lån fra den Internationale valutafond, IMF, på 15 milliarder euro - samlet 340 milliarder kroner.

LÆS ARTIKELDen græske hjælpepakke lyder på 223 milliarder kroner

Det er de penge den grækerne nu beder om.

»Det er absolut nødvendigt, at vi beder om at få lånepakken aktiveret«, siger den græske regerinsgleder Papandreou, der i øjeblikket er på besøg på øen Kastellorizo.

Den græske regering skal allerede i løbet af maj bruge 85 milliarder kroner til at betale af på gammel gæld, som skal indfries, hvis ikke Grækenland skal erklæres bankerot.

Eksperter fra Eurolande og IMF er lige nu i Athen for at udarbejde konkrete detaljer for lånet.

Enorm græsk gæld
Grækenland har en gæld på mere end 2.000 milliarder kroner.

Derudover landet alt for store udgifter til det offentlige system. Sidste år udgjorde det græske statsunderskud altså hele 13,6 procent af bruttonationalproduktet, hvilket er langt over de tre procent, som EU tillader.

Derfor har landets socialdemokratiske regering igangsat omfattende økonomiske spareprogrammer for den offentlige sektor, der indebærer blandt andet momsstigninger på luksusgoder, forhøjelse af pensionsalderen, reduktion af ansattes feriepenge og en generel lønnedgang, hvilket har givet anledning til massive folkelige protester og generalstrejke.

Foreløbig har det altså ikke været nok til at skabe tillid til kapitalmarked har ingen tiltro til grækernes økonomiske formåen. De kræver derfor lige nu renter på over otte procent på nye lån.