Grækenland har bedt eurolandene og IMF om at aktivere den hjælpepakke på omkring 340 milliarder kroner, som landet var stillet i udsigt.

Men dermed stopper de græske gældsproblemer langt fra, siger Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen.

»Det er her er en hjælp til deres finansieringsproblemer, men det er ikke noget, der afhjælper deres solvensproblemer. Grækerne skal stadig arbejde benhårdt for ikke at gå statsbankerot. Det har ikke ændret sig«, siger han.

LÆS ARTIKELGrækenland beder om gigantlån

Grækenland har en enorm gæld og samtidig et stort underskud på de offentlige finanser.

I går kom det frem, at det underskud sidste år var endnu højere end tidligere antaget - nemlig hele 13,6 procent af landets samlede bruttonationalprodukt, hvilket er 4,5 gange mere end EU tillader.

Det betyder, at hullet i den græske statskasse bliver større og større for hver dag, der går.

Samtidig har kapitalmarkederne krævet stadig højere renter i takt med, at tilliden til den græske økonomi er dalet.

Det har skabt en situation, hvor Grækenland betaler næsten ni procent i rente for de lån, de tager, for at dække deres underskud ind - hvilket igen har gjort det så godt som umuligt at betale af på gælden.

EU har forregnet sig
Selvom de 15 lande, der ligesom Grækenland er del af eurosamarbejdet, har givet lånegarantier til grækerne, har det ikke været tilstrækkeligt.

»EU har arbejdet ud fra en idé om, at hvis vi bare siger, at vi vil hjælpe Grækenland med deres gældsproblemer, så skal det nok skabe mere tillid til den græske økonomi på markederne, som derfor vil låne til en lavere rente«, siger Jes Asmussen.

»Men det har vist sig at være helt utilstrækkeligt. Og nu har usikkerheden omkring den græske økonomi presset renterne så meget i vejret, at der ikke var anden udvej end at realisere lånene«.

Skal få styr på økonomien
Næste skridt for grækerne er at vise, at de kan få styr på deres mere grundlæggende økonomiske problemer.

»Lånepakken vil sørge for, at Grækenland kan få dækket deres lånefinansiering over de næste 12 måneder«.

»Nu er det op til grækerne at bevise, de er tilliden voksen. Der er ingen tvivl om, at Grækenland skal igennem en længerevarende kartoffelkur, hvor der skal skæres i de offentlige udgifter«, siger Jes Asmussen.

Kuren er begyndt
Den kartoffelkur har grækerne allerede taget fat på. Og det er den, der har givet anledning til folkelige protester og strejker. Grækenland.  Der har været grønne - det vil sige positive - tal på den græske bør i dag.

Spareprogrammet i den offentlige sektor har blandt andet betydet stigende afgifter på cigaretter, alkohol og benzin samtidig med en forhøjelse af pensionsalderen, reduktion af offentlige ansattes feriepenge, en generel lønnedgang, fyringer og ansættelsesstop.

Den socialdemokratiske regeringsleder George Papandreou beskyldte tidligere i dag den forhenværende regering for at have tilladt, at de offentlige udgifter er løbet løbsk - blandt andet ved at fifle med vigtige økonomiske nøgletal, hvilket EU også har dokumenteret.

Euroen rammer bunden
Euroen ramte tidligere i dag det laveste niveau i et år i forhold til dollaren, men er steget en lille smule, efter at grækerne har bedt om at få hjælpepakken aktiveret.

Ifølge Jes Asmussen er det alt for tidligt at vurdere, hvordan økonomien i resten af EU vil blive påvirket af den seneste udvikling i Grækenland.

Umiddelbart vurderer han, at det kan have en positiv afsmittende effekt og skabe mere tillid til de økonomier, som efter Grækenland er de hårdest ramte - det gælder blandt andet Spanien og Portugal.

LÆS ARTIKELLars Løkke afviser at spæde til græsk krisepakke

Omvendt er det ifølge Jes Asmussen også muligt, at kapitalmarkederne vil vende situationen på hovedet og sætte renten op på lånene til eksempelvis Portugal i håbet om, at EU vil stille med endnu en hjælpepakke.

»Og så er der naturligvis risikoen for at et land som Portugal nu selv tænker »hvorfor skal vi rette op på vores økonomi,. når EU alligevel træder til og hjælpe os«.