En lille sprække med udsigt til et spinkelt håb.

Sådan ser det ud for mulighederne for nye fredsforhandlinger mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre.

Et tre dage langt besøg i regionen fra USA's mellemøstudsending har sendt palæstinensernes præsident i tænkeboks.

Samtidig med de politiske forhandlinger har Østjerusalem i dag været plaget af stenkast og tåregas.

Abbas i tænkeboks
Målet med det nu afsluttede besøg fra USA's mellemøstudsending, George Mitchell, har været at få begge parter til at sætte sig ved forhandlingsbordet.

March.  Ultraortodokse jøder marcherer i Silwan i Østjerusalem med israelske flag. Foto: AP. I dag mødtes George Mitchell med den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, skriver AP.

Efter dagens møde vil den palæstinensiske præsident nu konsultere sine arabiske nabolande .

De skal hjælpe ham med at træffe en beslutning om, hvorvidt han skal indgå forhandlinger med Israel og med USA's mellemøstudsending som mellemmand, skriver AP videre.

Beslutningen er vanskelig for Mahmoud Abbas.

LÆS OGSÅIsraelsk forsvarsminister: Verden vil ikke finde sig i israelsk herredømme

Han er under pres fra egne rækker om kun at acceptere en ny forhandlingsrunde, hvis Israel omvendt siger ja til at fryse opførelsen af jødiske bosætterbebyggelser på den besatte Vestbred og i Østjerusalem.

Omvendt har Israel nægtet at stoppe opførelsen af bosætterboliger i Jerusalem, men har sagt ja til at sætte tempoet ned med de jødiske bosætterboliger på Vestbredden.

Uroligheder.  Israelsk politi observerer stenkast fra unge palæstinensere (uden for billedet) i Silwan i Østjerusalem. Foto: AP. Under alle omstændigheder vil George Mitchell vende tilbage til regionen i næste uge, ifølge AP.

Det sker for at signalere fremskridt i processen, skriver nyhedsbureauet videre.

Samtidig har den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, sagt ja til at mødes med USA's præsident, Barack Obama.

Mødet vil finde sted i Washington i maj, oplyser Reuters.

Tæt på at sige ja
Ifølge en unavngiven og højtstående palæstinensisk embedsmand, så var Mahmoud Abbas i dag tilbøjelig til at sige ja til forhandlinger med Israel, skriver AP.

Årsagen skulle være en personlig appel til den palæstinensiske præsident fra USA, blandt andre fra præsident Barack Obama.

LÆS OGSÅHjælp Netanyahu – stop ham

Den palæstinensiske embedsmand ønsker ikke at stå frem med navn, da han offentligt ikke vil kommentere den interne palæstinensiske forhandlingsstrategi, skriver AP videre.

Demonstration.  Israelske soldater lægger en palæstinensisk mand i håndjern under en demonstration i landsbyen Walajeh på den besatte Vestbred. Foto: AP. Israel har også haft samtaler med den amerikanske mellemøstudsending, George Mitchell

Fra det ugentlige israelske ministermøde lyder det fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at samtalerne var »meget positive«, skriver AP.

Voldelige sammenstød
Samtidig med de politiske forhandlinger på de bonede gulve var dele af Østjerusalem i dag præget af stenkast og tåregas.

I morges marcherede mindst 30 ultraortodokse jøder på gaden i Jerusalem med israelske flag, skriver AP.

LÆS OGSÅUSA: Forhandling er vejen i Mellemøsten

Det skete for at markere deres tilhørsforhold til det arabisk dominerede Østjerusalem, som Israel annekterede i 1967 efter at bydelen blev erobret fra Jordan.

Sammenstød.  Maskerede unge palæstinensere kaster med sten mod israelsk politi i Silwan, der er et kvarter i Østjerusalem. Foto: AP. Som svar blev bildæk og affald brændt af af vrede palæstinensere, der også kastede sten og to brandbomber efter israelsk politi.

Som reaktion affyrede israelsk politi tåregas og gummikugler mod de palæstinensiske demonstranter.

Ifølge politiet er tre anholdt efter dagens uroligheder. Ingen er kommet til skade, skriver AP.

Omstridt bydel
Bydelen Østjerusalem er et ømt punkt for både Israel og palæstinenserne.

Mens Jerusalem i dag er Israels officielle hovedstad, så betragter palæstinenserne den østlige del af byen som hovedstaden i en fremtidig palæstinensisk stat.

LÆS OGSÅIsrael advarer om ny Gaza-offensiv

Israels inddragelsen af Østjerusalem i 1967 er ikke internationalt anerkendt.

Ifølge FN's delingsplan for Palæstina fra 1947 skulle Jerusalem være et internationalt mandatområde, der hverken skulle tilhøre Israel eller palæstinenserne.

Muren.  En israelsk soldat griber i ærmet på en palæstinensisk mand under en demonstration mod Israels mur, der ifølge landet opføres af sikkerhedsmæssige årsager. Ifølge palæstinenserne æder muren landbrugsjord og adskiller familier og byer. Billedet her er fra landsbyen Walajeh på den besatte Vestbred. Foto: AP.