Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 31. maj. 2010 KL. 17.22 opdateret 31. maj. 2010 KL. 17.25

Tyrkiet beskylder Israel for 'statsterrorisme'

Israels aktion mod seks aktivistskibe får Tyrkiet til at rette skarp kritik mod landet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tonen mellem Israel og Tyrkiet er særdeles hård efter aktionen mod seks aktivistskibe i Middelhavet mandag morgen.

Over ti mistede livet, da det israelske forsvar bordede skibene, der var på vej mod Gaza med forsyninger.

Ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan betegner aktionen som »statsterrorisme«, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Denne aktion, der fuldstændigt strider mod principperne i international lov, er umenneskelig statsterrorisme. Ingen skal tro, at vi kan tie stillet over for det her«, siger han under et pressemøde.

LÆS ARTIKELIsraelsk angreb udløser hastemøde i FN

De blodige sammenstød skete på den tyrkiske færge 'Mavi Marmara', der var chartret af aktivister til at sejle ind til Gaza trods den israelske blokade af det Hamas-styrede område.

Sammen med fem andre fartøjer blev den opbragt af israelsk forsvar, der nu sejler skibene til havnebyen Ashdod.