Det har været en trist og stille valgkamp i det Polen, som normalt nyder hårde politiske konfrontationer og mudderkastning op til valg.

Aristokraten

Bronislaw Komorowski, 58 år, født ind i en aristokratisk polsk familie.

Blev som formand for parlamentet ifølge forfatning automatisk fungerende præsident, da præsident Lech Kaczynski blev dræbt.

Kandidat for det liberale regeringsparti Borgerplatformen (PO) og politisk helt på linje med regeringsleder Donald Tusk som stærkt pro-EU og for hurtig overgang til euroen.

Fra både hovedstaden Warszawa og Krakow, der ynder at kalde sig landets kulturelle hovedstad, meldes om kun ganske få valgplakater. Og valgtaler til mindre grupper har erstattet massemøder.

Valgkampen har været overskygget af to ting: Fortsat chok efter flykatastrofen 10. april, der dræbte præsidenten og 95 andre højtstående polakker.

Og før Polen havde sundet sig, kom de værste oversvømmelser i mange år. Begge dele menes at have gavnet præsidentkandidat Jaroslaw Kaczynski, tvillingebror til den dræbte præsident, Lech Kaczynski.

Ringer hele tiden til Jaroslaw
Han har lovet at fordoble hjælpen efter oversvømmelserne og anklaget sin modkandidat, fungerende præsident Bronislaw Komorowski, for »at gøre alt for lidt, især for de fattige, der er ramt af oversvømmelserne«.

Men Kaczynski har modereret sin normalt aggressive stil overraskende meget. Polske medier har kaldt ham »næsten totalt forvandlet« efter tabet af den tvillingebror, han var tæt knyttet til.

Lech sagde om Jaroslaw: »Det første, jeg gør om morgenen, er at ringe til Jaroslaw. Det sidste, jeg gør, før jeg går i seng, er at ringe til Jaroslaw«.

Det ledende dagblad Gazeta Wyborcza anerkender, at katastrofen har ramt Jaroslaw hårdt, men mener samtidig, at sorgen bruges i valgkampen: »Vi vil høre Jaroslaw råbe højt igen, hvis han vinder valget«.

Kaczynski har halet ind
Han tøvede med at stille op, men konkluderede så: »Jeg skylder ofrene at føre deres gerning videre. Især min bror«. Det har han og partiet Lov og Retfærdighed, som han er formand for, ofte gentaget under valgkampen.

For få uger siden førte Komorowski så stort, at det blev anset for givet, at han ville vinde i dag. En tid så det endog ud til, at Komorowski kunne få de over 50 procent af stemmerne, som skal til en sejr i første runde.

Men Komorowskis føring er ifølge flere af de seneste meningsmålinger skrumpet ind til kun få procent. Det tilskriver polske medier en tandløs og svingende valgkamp fra Komorowski og hans parti Borgerplatformen samt konflikter imellem Komorowski og lederen af hans kampagnestab.

Og som en kommentator sagde til polsk radio: »Det er næsten umuligt for Komorowski at føre reel valgkamp imod Kaczynski, da folk vil kalde ham hjerteløs og kynisk, hvis han virkelig tager hårdt fat«.

Kaczynski har også været dygtigere til at fange medieinteressen, som da han sammen med Marta, datter af det dræbte præsidentpar, fredag besøgte parrets grav på Wavel Slottet i Krakow. Det var tvillingernes 61-års fødselsdag, men også valgkampens sidste dag.

Proletaren

Jaroslaw Kaczynski, 61 år, tvillingebror til afdøde præsident Lech Kaczynski.

Tidligere regeringschef og formand for det konservative og stærkt katolske parti Lov og Retfærdighed (PiS), som brødrene skabte sammen.

Ønsker udrensning af tidligere kommunister fra statsapparatet.

Stærkt EU-skeptisk samt anti-tysk og anti-russisk, men har neddæmpet de holdninger under valgkampen.

Årelange konflikter kan være slut
Efter besøget på Wavel tog Kaczynski videre i området og fløj så til Gdansk, hvor Kaczynski-brødrene side om side var aktive i fagforbundet Solidaritet.

Kaczynskis centrale valgparole var: ’Polen er det vigtigste’. Det stod på de kolonner af kampagnebusser, som han sendte rundt i Polen. Parolen indeholder ifølge Kaczynskis parti den meddelelse til vælgerne, at modkandidaten Bronislaw Komorowski »vil underlægge Polen EU’s og andre fremmede interesser«.

Komorowski er som regeringsleder Donald Tusk stærkt EU-positiv og ønsker så hurtig tilslutning til euroen som muligt. Blandt hans stærke kort i valgkampen er, at Polen under hans og Tusks parti er det eneste EU-land, som ikke har oplevet økonomiske tilbageslag under den globale krise.

Hvis Komorowski bliver Polens næste præsident, vil flere års ofte hårde konflikter imellem præsidenten og regeringslederen være slut. Lech Kaczynski har ofte brugt sin ret til at nedlægge veto mod love til at lægge hindringer i vejen for Tusks økonomiske reformpolitik.

Det vil også gøre en ende på stridigheder om udenrigspolitikken. Det er uklart i forfatningen, hvordan beføjelser over udenrigspolitikken fordeles imellem præsident og regeringschef. Det har fået absurde udslag, når Lech Kaczynski og Donald Tusk forsøgte at komme først til EU-topmøder.

Ud af Afghanistan
Hvis Komorowski vinder, vil det måske ikke passe USA, da han er enig med Tusk i, at de omkring 2.600 polske soldater i Afghanistan snart skal hjem. Efter at den 17. udsendte polske soldat forleden blev dræbt, sagde Tusk, at han vil kræve en deadline for engagementet på Nato’s næste topmøde i Lissabon i november.

Utilfredsheden med Afghanistan-engagementet er vokset i den polske befolkning, men Kaczynskis parti har hidtil erklæret, at det følger USA.

Udenrigspolitisk har Kaczynski også optrådt mere moderat under valgkampen. Mens han og broderen tidligere tordnede imod Rusland, Tyskland og EU, har han i valgkampen talt meget om »behov for styrket internationalt samarbejde«. Og det har forbløffet mange vælgere at høre Jaroslaw tale om »kærlighedens politik«.

Kaczynski er gået over stregen med anklager imod Komorowski for at ville privatisere hele sundhedssektoren til »stor skade for landets fattige«. Komorowski, der kun foreslår reformer i sundhedssektoren, fik forleden medhold af en domstol i Warszawa i kravet om, at Kaczynski skal »undskylde og trække anklagen tilbage«. Kaczynskis parti er krøbet uden om det ved at anke dommen.

Kaczynski-partiet vandt parlamentsvalget i 2005 netop på anklager imod Komorowskis og Tusks parti for »kun at tænke på de fattige«. Dengang gik anklagen ind hos mange polske vælgere, der følte sig truet af medlemskabet af EU. Siden viste medlemskabet sig som en fordel for også mange af de skeptiske bønder, så ved valget i 2007 kom Tusks Borgerplatform til.

De to spidskandidater kunne dårligt være mere forskellige. Bronislaw Komorowski er ud af en kendt polsk adelsslægt og aristokratisk i sin optræden. Jaroslaw er ud af en jævn familie og kaldes proletarisk. Men det ses også som hans styrke, at han kan kalde sig en »mand af folket«.