George W. Bush holdt et kort pressemøde sammen med Donald Rumsfeld og den kommende forsvarsminister Bob Gates.
Foto: GERALD HERBERT/AP

George W. Bush holdt et kort pressemøde sammen med Donald Rumsfeld og den kommende forsvarsminister Bob Gates.

Internationalt

Rumsfeld: Folk forstår ikke Irak-krigen

USA´s præsident George W. Bush gav forsvarsminister Donald Rumsfeld pæne ord med på vejen, da han udskiftede ham med en af sin fars gode venner.

Internationalt

George W. Bush har udskiftet forsvarsminister Donald Rumsfeld ud med den tidligere CIA-direktør Robert Gates.

»Rumsfeld og jeg enige om, at nogle gange er det vigtigt med et frisk syn på tingene. Og det vil Bob Gates komme med«, sagde præsidenten.

Donald Rumsfeld har om nogen været frontfigur i USA´s krig mod terror lige siden 11. september 2001. Han regnes også for at være chefideologen bag invasionen af Irak. Og netop krigen i Irak fik stor betydning for republikanernes valgnederlag.

Ingen forståelse for krigen i Irak En konklusion en yderst fåmælt Donald Rumsfeld også drog, da han begrundede sit farvel til Pentagon.

Ifølge Rumsfeld er konflikten i Irak »en ukendt krig, de færreste forstår« og som samtidig er »kompleks for folk at begribe«.

Den nu forhenværende forsvarsminister udmelding kom, da Bush præsenterede sin Robert Gates i Det Hvide Hus.

USA´s præsident benyttede lejligheden til at takke Rumsfeld og samtidig forudsige, at Gates vil komme med friske ideer:

»Forsvarsministeren skal være en mand med visioner, der kan se truslerne i horisonten og forberede vores nation på at møde dem. Bob Gates er den rette mand til at møde begge disse kritiske udfordringer«.

Ny minister er ven af Bush´s far

Den 63-årige Robert Gates er en god ven af præsidentens far - den tidligere præsident George Bush.

Samtidig ventes udnævnelsen af Gates at blive godt modtaget i USA´s militær, hvor flere generaler har udtrykt irritation over Rumsfeld.

I april i år forlangte en gruppe pensionerede generaler, at Rumsfeld blev afsat, fordi han styrede Pentagon gennem chikane.

Samme krav om Rumsfelds exit kom fra flere militære værns aviser kort før valget, men uden resultat.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce