USA's præsident, George W. Bush fyrede Donald Rumsfeld som forsvarsminister efter Republikanernes store nederlag ved midtvejsvalget. Nu forsøger en menneskerettighedsoorganisation at få ham dømt for krigsforbrydelser.
Foto: HARAZ N. GHANBARI/AP

USA's præsident, George W. Bush fyrede Donald Rumsfeld som forsvarsminister efter Republikanernes store nederlag ved midtvejsvalget. Nu forsøger en menneskerettighedsoorganisation at få ham dømt for krigsforbrydelser.

Internationalt

Donald Rumsfeld risikerer retssag

Ny mulighed for at anklage Donald Rumsfeld for krigsforbrydelser, når han går af som USA's forsvarsminster.

Internationalt

Donald Rumsfeld kommer måske til at gå en retssag i møde.

Den amerikanske organisation Centre for Constitutional Rights, der repræsenterer torturofre fra Guantánamo og fængslet Abu Ghraib i Irak, har ved Rumsfelds afgang som forsvarsminister igen bragt anklager om krigforbrydelser frem.

Deres mål er at stille Rumsfeld til ansvar for at acceptere totur i den såkaldte krig mod terror. Anklagerne bygger på 12 fangers konkrete oplevelser fra Guantánamo og Abu Ghraib.

Organisationen forsøgte sidste gang i 2004 at starte en retssag mod Rumsfeld. Men den gang afviste anklagerne at føre sagen.

Nu er situationen en anden

Når Donald Rumfeld ikke længere er forsvarsminister, er han heller ikke længere beskyttet af den immunitet for officielle personer, som den amerikanske regering indførte den 17. oktober i år, mener organisationen. The Military Commissions Act beskytter involverede i den såkaldte krig mod terror mod retsforfølgelse.

På tirsdag skal den tyske anklagemyndighed afgøre, om der er grundlag for en sag. Sagen er blevet bragt til Tyskland, fordi landet i modsætning til mange andre lande har besluttet, at man kan retforfølge efter ’universel jurisdiktion’.

»Det betyder, at man kan retsforfølge krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, uafhængig af hvor og af hvem de blev begået. Det er lige meget, om de er blevet begået mod tyske statsborgere eller i Tyskland«, forklarer Martin Mennecke, ekspert i folkeret ved Danish Institute for International Studies.

Rumsfeld er en ud af 12 officielle personer, som Centre for Constitutional Right ønsker for retten.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce