Foto: SANG TAN/AP
Internationalt

Polonium fundet på Arsenals stadion

Det radioaktive stof, der dræbte Aleksandr Litvinenko, er fundet i små mængder på den engelske fodboldklubs stadion. Manden, Litvinenko mødte, havde været til kamp på Arsenals stadion.

Internationalt

Engelske politi har fundet spor af polonium 210 på fodboldklubben Arsenals hjemmestadion Emirates Stadium i London.

Det drejer sig om meget små mængder af det samme radioaktive stof, der dræbte den russiske eks-spion Aleksandr Litvinenko

»Meget små mængder (polonium) i et knap målbart niveau er blevet fundet på lokaliserede områder«, fortæller talskvinden fra Health Protection Agency, Katherine Lewis, ifølge Reuters.

Hun fastslår, at fundet ikke giver anledning til sundhedsrisiko.

Udleverer ikke mistænkte Den russiske statsanklager Jurij Chaika sagde på en nyhedskonference, at der ikke bliver tale om at udlevere eventuelle mistænkte russiske statsborgere til retsforfølgelse i Storbritannien.

Statsanklagerens ansatte vil bistå et britisk hold af efterforskningsfolk i Rusland med at finde frem til Andrej Lugovoy, en af Aleksandr Litvinenkos forretningspartnere.

Lugovoy mødtes med Litvinenko i London 1. november - dagen før spionen blev syg. Rester af radioaktiv stråling blev fundet på Millennium Hotel, hvor de to mødtes, og nu er det samme stof, polonium 210, også fundet i små mængder på Arsenals stadion.

Overværede kamp på stadion

Lugovoy overværede kampen mellem CSKA Moskva og Arsenal på stadion 1. november, før han mødte Litvinenko.

Litvinenko døde på hospitalet af forgiftning 23. november.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce