Stadig flere mennesker lever under slavelignende forhold med ussel eller ingen løn og tvunget til at leve under ekstremt dårlige forhold. Arkivfoto
Foto: AHN YOUNG-JOON/AP

Stadig flere mennesker lever under slavelignende forhold med ussel eller ingen løn og tvunget til at leve under ekstremt dårlige forhold. Arkivfoto

Internationalt

Verden har aldrig set flere slaver

Anslået 27 millioner mennesker er slaver. Og det slår alle rekorder for mishandling af mennesker.

Internationalt

På papiret er det fjern fortid. England og USA blev enige om at forbyde slavehandel i 1807.

Slaveriet blev ophævet i USA i 1865, og det blev afskaffet i Brasilien i 1888.

Slaveri blev forbudt som en del af menneskerettighedserklæringen i 1948 og i FN’s tillægskonvention om slaveri, slavehandel med videre i 1956.

Men antallet af slaver har aldrig været større, skriver Kristeligt Dagblad.

Enormt omfang I virkeligheden er der flere slaver i verden i dag end på noget andet tidspunkt i historien. Det understreger den amerikanske journalist og forfatter E. Benjamin Skinner i bogen 'A Crime So Monstrous' ('En forbrydelse så afskyelig'), der udkommer i dag.

»Meget få i den industrialiserede verden har noget som helst begreb om det enorme omfang, moderne slaveri har. Og endnu færre gør noget for at bekæmpe det«, skriver E. Benjamin Skinner i det seneste nummer af det amerikanske udenrigspolitiske magasin Foreign Affairs.

Skinner definerer en slave som et menneske, der bliver tvunget til at arbejde uden løn i kraft af svindel, eller fordi vedkommende bliver truet til det. Slaven får kun tilstrækkeligt med mad til at holde sig i live og bor under usle forhold.

Vil fortæller slavernes historie
Skinner har rejst over det meste af verden de seneste fire år for at finde nutidens slaver og fortælle deres historier. Han er chokeret over, hvor mange millioner af mennesker det drejer sig om, selv om han også må erkende, at det er umuligt at opgøre tallet præcist.

»Som John Miller (tidligere medlem af USA’s Kongres med særlig viden om moderne slaveri, red.) har fortalt mig: Ben, disse mennesker står ikke i kø og venter på at blive talt. Og uanset hvad tallet er, er det stort. Og set med mine øjne helt meningsløst«, skriver Skinner i forordet til bogen.

Anslået 27 millioner slaver

Et af de mest forsigtige skøn lyder på 27 millioner mennesker - et tal, som under alle omstændigheder slår alle rekorder inden for mishandling af mennesker.

Da Stalins rædselsregime var på sit højeste, var der 5 millioner slaver i de sovjetiske fangelejre. Nazityskland lod i alt 12 millioner mennesker arbejde i koncentrationslejrene.

Det højeste antal slaver, der har befundet sig i USA samtidigt, var i 1861 med 3,8 millioner mennesker.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce