»Vores store magt betyder ikke, at vi kan gøre, lige hvad der passer os, når det passer os. Og vi skal heller ikke tro, at vi har al den visdom og viden, der skal til for at få succes«, siger John McCain.
Foto: MARY ALTAFFER/AP

»Vores store magt betyder ikke, at vi kan gøre, lige hvad der passer os, når det passer os. Og vi skal heller ikke tro, at vi har al den visdom og viden, der skal til for at få succes«, siger John McCain.

Internationalt

McCain vil afskaffe Bush´ udenrigspolitik

Støtten til diktaturer skal stoppes, siger Republikanernes præsidentkandidat, John McCain.

Internationalt

USA må stoppe med at støtte diktaturer, for i sidste ende er det den type udenrigspolitik, som har skabt truslen fra radikale militante islamister.

Det sagde den republikanske præsidentkandidat, John McCain, og nævnte blandt andet generaler i Pakistan, kongehuset i Saudi-Arabien, præsidenten i Egypten og sågar shahen i Iran og Iraks Saddam Hussein som eksempler på enevældige herskere, USA har danset lidt for tæt med.

McCain på rundrejse Dermed lægger McCain ikke bare afstand til den nuværende præsident George W. Bush, men til flere årtiers amerikansk udenrigspolitik.

»Vi kan ikke længere bedrage os selv til at tro, at de her forældede diktaturer er den sikre hest at spille på. De står ikke længere for vedvarende stabilitet. Kun en illusion om det, sagde McCain i en større tale efter netop at være vendt tilbage fra besøg i Mellemøsten og Europa.

McCain vendte sig også mod Bush-regeringens ry for at drive udenrigspolitik uden at lytte ret meget til sine allierede.

Uden dog at nævne præsidenten ved navn.

»Vi er nødt til at lytte til vores demokratiske allieredes synspunkter og respektere deres vilje. Når vi mener, det er nødvendigt at handle på den internationale scene, skal vi prøve at overbevise vores venner om, at vi har ret. Men vi skal til gengæld også være villige til at lade os overbevise af dem«, sagde McCain i sin tale.

»Vores store magt betyder ikke, at vi kan gøre, lige hvad der passer os, når det passer os. Og vi skal heller ikke tro, at vi har al den visdom og viden, der skal til for at få succes«.

Fastholder lukning af Guantanamo-basen

McCain gentog i øvrigt i talen, at han ønsker Guantanamo-basen lukket, skrotning af flere atomvåben og større amerikanske forpligtelser, når det gælder nedbringelse af CO2-udslip.

Det er alle sammen holdninger, som distancerer McCain yderligere fra Bush.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Smil for helvede ...

    Engang grinede man af aarhushistorier - som den om, at der ligger p-piller i gaderne, fordi aarhusianerne ikke vil have børn i trafikken.

    Men i dag er det Smilets By, der har grund til at grine. Aarhus har byggeri på vej for 50 milliarder kroner, i international presse fremstår byen som mere trendy end København, og i dag åbner Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

    Verdens mindste storby er blevet en vinder.

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen og­ Kristian Madsen­ skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    Om aftenen deltog mange tusinde i den traditionelle koncert ved Lincoln Memorial efterfulgt af fyrværkeri. Imens brændte Trump-modstandere et andet sted en Make America Great Again-kasket af.

    USA er dybt splittet over landets nye præsident.

    Der ventes demonstrationer under fredagens indsættelse, som også ser ud til at blive ramt af regn. Ceremonien begynder klokken 17.30 dansk tid og bliver streamet live her på Politiken.dk

Annonce