Sektmedlemmer ankommer til retsbygningen i San Angelo i Texas.
Foto: TRENT NELSON/AP

Sektmedlemmer ankommer til retsbygningen i San Angelo i Texas.

Internationalt

Unge piger i sekt blev gravide

Retshøringer i Texas viser, at nogle piger i en sekt, som praktiserede flerkoneri, blev gravide i en tidlig alder.

Internationalt

13 år og nybagt mor i en kristen sekt.

Det kan næsten kun forekomme i en gudsforladt afkrog af USA.

Blandt flere hundrede børn og mindreårige, der har været medlemmer af en sekt i Texas, er nogle af pigerne blevet mødre i en tidlig alder. Det er netop fremgået af en serie høringer ved retten i San Angelo i Texas.

13-årige er blevet gift med ældre mænd De første vidnesbyrd om, at helt unge piger er blevet gravide, mens de var helt unge teenagere, er kommet frem inden for de seneste par døgn i en af de mest opsigtsvækkende sager om polygami (flerkoneri).

Sekten, som kalder sig Den Fundamentalistiske Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, er en udbryder af mormon-bevægelsen.

Sekten praktiserer flerkoneri, og ifølge de sociale myndigheder er unge piger ned til 13 år blevet gift med ældre mænd. Seksten holder til på en ranch i Texas. Sektmedlemmerne siger selv, at de bliver forfulgt på grund af deres religion, og at ingen unge piger er blevet gift med ældre mænd.

416 børn tvangsfjernet
Børnene blev fjernet 3. april efter, at myndighederne havde modtaget opkald fra en 16-årig pige, som fortalte, at hun fik tæv og blev voldtaget af sin 50-årige mand. Det er ikke lykkedes myndighederne at finde pigen endnu.

Politiet og de sociale myndigheder har tvangsfjernet 416 børn fra sektens store ranch.

Mindst fem tvangsfjernede har født
Angie Voss, der er særlig børnerådgiver for myndighederne, har afgivet vidnesbyrd om, at mindst fem af de tvangsfjernede enten har fået børn eller er gravide. De, som er blevet mødre, har født, inden de fyldte 18.

Sagen har været svær at efterforske, fordi medlemmerne af Den Fundamentalistiske Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bruger forskellige navne om hinanden afhængige af alderen.

Anklagemyndigheden har derfor krævet. at der tages DNA for nøjagtig at få identificeret, hvem der er forældrene.

Skal på børnehjem

Myndighederne står fast på, at de 416 børn skal forblive i det offentliges varetægt. Det betyder, at mange vil blive flyttet til børnehjem, mens politi og anklagemyndighed fortsætter efterforskningen af sagen.

Retten tog ikke stilling til børnenes fremtidige status under torsdagens retshøringer. Sagen blev præget af højrøstede verbale slagsmål mellem advokaterne og en påtrængende offentlighed, der forsøgte at følge slagets gang via en storskærm i et tilstødende lokale.

Sekten kommer oprindelig fra det sydvestlige USA, men flyttede i 2003 til Texas.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce