Politiet: Ansatte slipper asylansøgere fri

Det svenske sikkerhedspoliti mistænker venstreorienterede ansatte for at hjælpe afviste flygtninge ud af lukket institution.

Internationalt

Siden 2008 er omkring 50 stukket af fra en lukket instution for flygtninge og asylansøgere i Kållered.

Nu mistænker det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, at personalet hjælper de afviste flygtninge væk, så de ikke kan sendes ud af landet.

Autonome ansat på flygtningecenter Säpo anslår, at en håndfuld aktivister med tilknytning til de autonome organisationer Antifacistisk Aktion og Den Revolutionære Front arbejder på Migrationsverkets lukkede institution i Kållered på den svenske vestkyst, skriver avisen Göteborgs-Posten.

En af de ansatte er således dømt for fire måneders fængsel for at være med i voldsomme optøjer, hvor der blev kylet sten efter politiet under et EU-topmøde.

Ansatte prøvede at undgå libyers udvisning
Der har ifølge politiet været flere episoder, hvor udvisninger er blevet besværliggjort - tilsyneladende med assistance fra nogle fra flygtningemyndighederne.

Blandt andet har personalet i et konkret tilfælde angiveligt forsøgt at hindre politiet i at komme ud af bygningerne med en afvist asylansøger.

Først da betjentene truede med at slå sig ud ved at smadre dørene, gav de ansatte efter og tillod politifolkene at eskortere den afviste asylansøger ud til det ventende fly.

Ikke styr på beboere på gårdtur
Antallet af undsluppede fra den lukkede institution undrer politiet.

»Vi kan ikke lade være med at undre os over, hvordan de alle slipper væk. Vi har mistanke om, at personalet hjælper folk med at stikke af«, siger Lars Skoglund, der leder grænsepolitiet i Västra Götalands len, til avisen.

»Hvis personalet slipper fem mænd ud i gråden og der kun kommer fire ind igen, så ser de ikke, at der mangler en«, tilføjer han.

Chef afviser politiets påstande

En af lederne af institutionen i Kållered undrer sig ifølge Sveriges Radio over beskyldningerne.

»Vi har regelmæssige møder med politiet og mere eller mindre daglig kontakt med dem. Vi har ikke hørt om de her anklager mod os fra politiet, men måtte læse om dem i aviserne«, siger Paul Fogelberg.

Han tilføjer, at han har fuld tillid til sit personale.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce