kandidaten Mousavi fremstår som de unge iraneres mand (arkivfoto).
Foto: BEN CURTIS/AP

kandidaten Mousavi fremstår som de unge iraneres mand (arkivfoto).

Internationalt

Mousavi vil forandre - for at bevare

På overfladen ligner Mir Hossein Mousavi en socialt progressiv samfundsforandrer. Hans karriereforløb viser noget andet.

Internationalt

Billederne af bannersvingene, vrede unge iranere i Teherans gader har givet verden indtryk af, at landet står foran en gennemgribende samfundsforandring og et opgør med den 30 år gamle islamiske revolution.

De historiske realiteter viser noget ganske andet - også når man går de unges ledende ikon, Mir Hossein Mousavi, efter i sømmene.

Regeringschef i 1980'erne Mousavi har i den seneste lille snes år ligget lavt i det iranske politiske magtlandskab. Tilbage i 1980'erne ragede lidt mere op som premierminister for det præstestyre, der blev etableret af Ayatollah Ruhollah Khomeini i februar 1979.

Den 68-årige politiker er arkitekt af uddannelse og profilerede sig i Irans revolutionære opbrud omkring 1980 som én, der både stod for venstreorienterede synspunkter og samtidig bakkede uforbeholdent op bag Khomeins iranske version af shia-islamisme.

Som erklæret reformpolitiker var han knyttet til Mohammed Khatami, den præsident, der sad før Mousavis nuværende modstander, Mahmoud Ahmedinejad. Khatami forlod embedet i 2005, tydeligt frustreret over, at han ikke var nået nogen vegne med sine forsøg på at liberalisere det iranske samfund.

Han ønsker friere adgang til information
Mens intet tyder på, at Mousavi vil gøre op med den formelle magtstruktur, er det efterhånden klart, at han gerne vil imødekomme de mange unge iraneres ønske om at blive en del af den globale 'informationsrevolution'.

I sin valgkamp talte han for at gøre op med det statslige monopol på ejeskab af tv-stationer - et forslag, der ligger i en logisk forlængelse af hans løfter om at sætte en stopper for det religiøse partis indgriben i befolkningens hverdag.

Mousavi førte også sin kampagne på forslag om at lempe restriktionerne på de få af Irans private organisationer, der nyder en vis autonomi, men konstant lever et usikkert liv i forhold til især de religiøse myndigheder.

Et land domineret af unge
Alt sammen er det dele af en dagsorden, der får god genlyd i en befolkning, hvor 75 procent af de godt og vel 70 millioner iranere er under 30. Næppe mange af Irans frusterede unge har nogen klar erindring om Mousavis tid som regeringschef i 1980'erne, hvor landet var låst fast i otte års krig mod naboen Irak.

Mousavis ideologiske platform under valgkampen lød som noget af en selvmodsigelse. Han kaldte sig en 'reformpolitiker med principper' - i nogen grad svarende til de retninger, der i Vesten går under betegnelsen 'socialkonservative'.

Mousavi har ikke givet mange interviews, og når det sker, holder han kortene tæt ind til kroppen.

LÆS ARTIKEL: Kort før valget blev han interviewet af Time Magazine. (eksternt link).

Mousavi vil bevare det iranske præstestyre ved at modernisere det, så det passer til tidernes og ungdommens krav. Mere informationsfrihed, mere underholdning, flere og friere personlige valg, færre rigide religiøse doktriner. Men intet opgør med islam, snarere en tilpasning til de yngre generationers behov for friere fortolkninger af koranen.

Slet ikke noget fundamentalt opgør med arven fra 1979, hvor en eksileret præst vendte hjem og styrtede et pro-vestligt monarki.

Solid teknokrat i 1980erne
1980'ernes Iran handlede om at forene en moderne, genvakt nationalisme med det iranske præsteskabs shia-muslimske dominans. Præsteskabet definerede sig som 'vejledere', men i religionens navn kan dette tolkes meget vidt.

Dengang fremstod Mousavi ikke som en vejleder, men snarere en solid teknokrat uden hårde religiøse profileringer - dem lod han andre sørge for. Den premierministerpost, han sad på, blev siden afskaffet.

Skulle han få indflydelse på en kommende magtkonstellation i Teheran, kan der være grund til at tro, at han får ansvaret for en tilnærmelse til USA.

Stod bag atomprogrammet
Mousavi var nemlig en af de første til at skrue op for det iranske atomprogram. Skal vi tro det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) i Wien var han også den, der for en snes år siden godkendte købet af nukleart materiale og udstyr hos Pakistan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Irans atomprogram bliver kernen i de mulige forhandlinger med USA, som realiseres, hvis en kommende regering i Teheran griber den olivengren, som præsident Barack Obama holdt ud til iranerne før præsidentvalget.

I en tilnærmelse til USA vil det udover atomspørgsmålet være forholdet til Israel, der spiller ind. Mousavi kan være manden, der bløder op i forhold til den jødiske stat.

Dyrker abstrakt malerkunst

Privat har Mousavi en stor lidenskab: abstrakt malerkunst. Han dyrker det selv. Måske kan man tilllægge det betydning, at hans malerier er blottet for religiøse motiver. Han er i dag formand for det Iranske Kunstakademi.

Endelig skal Mousavis hustru, Zahra Rahnavard, nævnes. Hun var aktiv i den revolution, der i 1979 førte til dannelsen af den Islamiske Republik og har siden skrevet bøger om både kvindefrigørelse og islam.

LÆS ARTIKEL:Ugemagasinet Newsweek har for nylig beskrevet hende . (eksternt link)

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce