Rusland er plaget af store alkoholproblemer. Her Lesosibirsk i Sibirien. Arkivfoto
Foto: MORTEN LANGKILDE

Rusland er plaget af store alkoholproblemer. Her Lesosibirsk i Sibirien. Arkivfoto

Internationalt

Alkohol sænker Ruslands befolkningstal drastisk

Druk vil reducere Ruslands befolkningstal med millioner i de kommende år. Hver anden i alderen 15 - 54 år dør af alkoholskader.

Internationalt

Billig og ulovlig alkohol dræber over halvdelen af russiske mænd og kvinder i deres mest produktive alder.

Regeringen må handle hurtigt for at vende denne udvikling, hedder det i en undersøgelse, der offentliggøres i tidsskriftet The Lancet senere i denne uge.

»Overdrevent alkoholforbrug, navnligt blandt mænd, har i en årrække forårsaget over halvdelen af alle dødsfald hos personer i alderen mellem 15 og 54 år«, hedder det i artiklen, der bygger på undersøgelser i industribyerne Tomsk, Barnaul og Bijsk.

LÆSForskere finder 'happy hour'-gen

Blandt de sygdomme, der angives som årsag til den alkohol-forårsagede overdødelighed, er leverkræft, strubekræft, skrumpelever og sygdomme i bugspytkirtelen.

Overdødeligheden for mænd i aldersgruppen er fem gange højere end i Vesteuropa. For kvinder er den tre gange højere.

David Zaridze, der leder det russiske kræftforskningscenter, har stået for undersøgelsen.

ARTIKEL»Man må da drikke 21 genstande?«

En FN-rapport i april sagde, at forkert mad, druk og udbredt vold kan reducere den russiske befolkning fra de nuværende 142 millioner til 131 millioner i 2025.

»Drukkenbolte, ikke alkoholikere, udgør truslen mod befolkningstallet. Op mod 40 procent af alle mænd drikker tæt. Måske langt flere«, siger Alexander Nemtsov det psykiatriske forskningscenter i Moskva.

Han tilføjer, at billig vodka ikke er den eneste grund til alkoholmisbruget. Det har rod i lav livskvalitet, fattigdom, stress og dårlige sociale og kulturelle forhold.

SESlut med vodka i russisk luftrum

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce