Omfattende razzia mod tyske hadeprædikanter

Fanatiske konvertitter bag opfordring til at indføre sharia.

Internationalt

Tysk politi har gennemført omfattende razziaer for at mindske muslimske hadeprædikanters aktiviteter og beslaglægge litteratur, der af myndighederne opfattes som opfordring til vold mod kvinder.

Der er tale om en landsomfattende aktion, der strækker sig fra nord til syd i landet. Den er gennemført både i den østlige og den vestlige del af Forbundsrepublikken.

Hovedkræfterne bag forsøget på at undertrykke muslimske kvinder er ifølge myndighederne to konvertitter, en 31-årig tidligere bokser, Pierre Vogel, og en vis Sven Lau. De to hedder i dag henholdsvis Abu Hamza og Abu Adam.

Bogstavtro tilhænger af sharia
Abu Hamza rejser rundt i hele Tyskland med sit budskab. Han er bogstavtro tilhænger af indførelse af sharia i landet. De to prædiker til daglig i menigheder i Köln og Braunschweig. I årevis har politiet haft kik på et islamisk kulturcenter i Braunschweig. Det menes at være et knudepunkt for islamisk fundamentalisme.

Ved razziaerne i fem moskeer, i bederum, forlag og privatboliger har politiet beslaglagt bøger og computere. Særlig interesse har skrifter, der beskriver, hvordan man kan omsætte de saudiarabiske forskrifter for tugtelse af kvinder til virkelighed i Tyskland. En bog hedder ’Kvinder under islams beskyttelse’.

Voldtægt eller lovlig ret
Bogen opfordrer efter politiets mening til diskrimination over for kvinder, og dens voldsbudskab er ulovligt. Politiken har spurgt professor Ralph Ghadban, islamforsker og forfatter, om sådanne forskrifter skulle eksistere. Ghadban, der er af libanesisk oprindelse og i dag arbejder på Den Evangeliske Faghøjskole i Berlin, siger:

»Efter islamisk ret indgår parterne ægteskab under den forudsætning, at kvinden står seksuelt til mandens rådighed. Det skriver hun under på. Hun er forpligtet til at tilfredsstille ham, også når hun ikke har lyst. Hvis hun har sex med sin mand mod sin vilje, er det efter den civile lov voldtægt. Efter islamisk ret er lovligt«.

»Når kvinden vægrer sig, så kan hendes mand slå hende. Det diskuteres, hvor hårdt han må slå, og han må ikke tilføje hende fysisk skade. Jeg ville sige, at det, vi efter tysk ret ville kalde voldtægt, er reglen, ikke undtagelsen i muslimske ægteskaber. Men ingen driver forskning inden for dette område«, siger Ghadban.

Bog: Sådan må du slå
En af de beslaglagte bøger blev allerede for et år siden erklæret ulovlig. Det hedder heri, at manden må slå sin kone, hvis han ikke følger hans anvisninger. Det skal dog ske uden at såre hende eller brække hendes knogler. Ansigtet må ikke rammes.

På den anden side hedder det, at lydige kvinder »nyder at blive slået«.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce