flugt. Haitianske flygtninge forsøger at sejle ud af landet, hvor nødhjælpen stadig kun når frem til et mindretal. Foto: Ariana Cubillos/AP

flugt. Haitianske flygtninge forsøger at sejle ud af landet, hvor nødhjælpen stadig kun når frem til et mindretal. Foto: Ariana Cubillos/AP

Internationalt

Scientology-fly efterlod læger og sygeplejersker

Læger blev efterladt i en lufthavn i New York, mens scientology fløj præster afsted på humanitær mission til Haiti.

Internationalt

Læger, sygeplejersker og tolkepersonale måtte i lørdags vente forgæves i John F. Kennedy lufthavnen i New York.

De var ellers blevet lovet, at de ville blive fløjet til Haiti på et fly betalt af den omdiskuterede bevægelse Scientology.

Men da flyet skulle lette, opstod der forvirring, og de 70 efterladte måtte se medicin og lægeudstyr for flere tusinde dollar flyve afsted til Haiti uden nogen til at bruge det, når det nåede den jordskælvsramte ø.

Det skriver den amerikanske tv-station NY1 på sin hjemmeside.

SE OGSÅ

»De er nødt til at hjælpe os med at få alt dette smertestillende medicin, udstyr og anitibiotika ud til de folk, som bogstaveligt talt dør«, siger en af de efterladte sygeplejersker, Doreen Evans.

Ifølge tv-stationen NY1 var hun bekymret og kritisk over for det kaos, der opstod i lufthavnen.

Bange for forsinkelse De efterladte læger og sygeplejersker var blevet bekræftet som passagerer, men kort før flyets afgang blev passagerlisten forlagt.

Derfor nåede kun 119 passagerer, hvoraf nogle var Scientologys egne medlemmer, at stige ombord på flyet, før det lettede, fordi den religiøse bevægelse var bange for, at forsinkelserne ville blive for store.

Nogle af de frustrerede efterladte passagerer mener dog, at flyet stod ved gaten mindst en time efter, at dørene var blevet lukket, før det fløj med kurs mod Haiti.

Scientology chartrer fly

Scientology siger, at lørdagens forvirring er beklagelig, men de vil hellere fokusere på det nødhjælpsarbejde, de prøver på at udføre.

»Der var folk, som kom for sent, der var folk, hvis navne ikke var på passagerlisten. Måske var administrationen ikke helt korrekt, men måske vi i stedet skulle fokusere på de 119 personer, der faktisk var på flyet og landende i Haiti«, siger John Carmichael fra scientology til NY1.

Han tilføjer, at lørdagens fly var det tredje fly, som scientology havde chartret til at flyve til Haiti. Også Hollywood-stjernen og scientologymedlemmet John Travolta har fløjet medlemmer af den religiøse bevægelse til Haiti.

SE OGSÅ

Det vides endnu ikke, hvad der er sket med det medicinske udstyr, som kom med scientology-flyet til Haiti.

De efterladte passagerer var bange for, at det ville forsvinde eller blive stjålet, men Scientology har lovet, at de vil prøve at finde en transportløsning til Haiti for de 70 efterladte så hurtigt som muligt.

I mellemtiden håber lægerne og sygeplejerskerne på, at de kan 'tomle' sig til en plads på et andet nødhjælpsfly med destination mod Haiti.

Rettelse: Vi omtalte i en tidligere udgave af denne artikel Scientology som en 'kristen' bevægelse. Ordet 'kristen' er nu fjernet.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce