USA's hær mangler rekrutter

For første gang i næsten fem år har den amerikanske hær ikke nået sit mål for rekruttering. Stigende tabstal i Irak menes at spille ind.

Internationalt

USA's hær nåede ikke sit månedlige mål for rekruttering i februar, og det er første gang i næsten fem år, at det er sket.

Det stigende tabstal blandt de amerikanske soldater i Irak kan være med til at skræmme nye rekrutter væk fra hæren.

»Jeg tror, at det spiller ind at vi er et land i krig«, sagde Pentagons talsmand, Lawrence DiRita.

Konkurrence fra erhvervslivet
Han tilføjede, at det også spiller en rolle, at den amerikanske økonomi er i bedring, og at hæren dermed får konkurrence fra det private erhvervsliv.

Faldet i antallet af rekrutter sker på trods af, at hæren har øget den kontante bonus, nye rekrutter får, samt andre økonomiske godtgørelser.

Pentagon-embedsmænd sagde, at hæren stadig forventer at nå sit årlige mål om at få 80.000 nye rekrutter til hæren og 22.175 til reservestyrkerne.

/ritzau/

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce