Internationalt

EU udfordrer USAs dominans

Internationalt

EU skal spille en stærkere og selvstændig rolle på den globale scene efter terrorangrebene på USA, fastslog de 15 stats- og regeringschefer på deres topmøde i aftes.

Det hasteindkaldte topmøde blev først og fremmest en bekræftelse på den støtte til den amerikanske regering og solidaritet med det amerikanske folk, som de 15 lande hver især og tilsammen har givet amerikanerne i de seneste to uger.

Regeringscheferne vedtog et dokument, som understreger fuld støtte til USA og anerkendte amerikanernes ret til med militære midler at svare igen på sidste uges terrorangreb i New York og Washington.

Et stærkt signal
Men statslederne benyttede også lejligheden til at sende det hidtil stærkeste signal om, at EU-lederne ikke bare vil overlade scenen til den amerikanske præsident Bush og lade ham alene styre den verdensomspændende kamp mod terrorisme, der formodentlig vil stå øverst på den internationale dagsorden i de kommende år.

»Vi vil samarbejde tæt med amerikanerne som ligeværdige partnere. Vi skal spille forskellige roller«, fastslog statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) efter mødet.

Fokus på fattige lande
I modsætning til amerikanerne understregede EU-lederne især behovet for at styrke den økonomiske og sociale udvikling i alle verdens lande. Det er betingelsen for et stærkt internationalt samfund, der er i stand til at bekæmpe terrorismen effektivt, fastslår EU-lederne.

EU skal også koncentrere sig mere om at forhindre og stabilisere regionale konflikter, og fremskynde den humanitære udrykningsstyrke, der ellers først skulle være klar i år 2003.

Det står også klart, at EU - og ikke NATO - bliver centrum for bekæmpelsen af terrorisme i Europa.

Men på pressekonferencerne efter mødet var det hverken den bløde sikkerhedspolitik, der i disse dage kan udlægges som blødsøden, eller rivaliseringen med USA, statslederne ønskede at tale om:

»Det vigtigste lige nu er den meget direkte og umiddelbare kamp mod terroristerne«, sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der understregede at antiterrorlovgivning, fælles arrestordre, efterretningssamarbejde og fælles efterforskningsenheder, både skal støtte jagten på de terrorister, der angreb USA, men også gælder europæernes sikkerhed.

Skeptiske eksperter
Flere eksperter mener dog, at det europæiske forsøg på at stå sammen og derved spille en stærkere rolle internationalt ikke vil lykkes. Det skyldes blandt andet uenigheder internt blandt de 15 medlemslande, siger Andrew Moravcsik, der er leder af The European Center på Harvard Universitet i USA.

»Lige nu er EUs støtte til USA total, men man kan allerede se, at der er betingelser knyttet til, og det er de samme som altid, når der er internationale kriser. Franskmændene er forsigtige, andre er parat til at bruge militære midler, mens andre vil bruge udviklingsbistand. Krisen vil ikke bringe Storbritannien og Frankrig tættere på hinanden, og der vil stadig være uenigheder om brug af militære midler. I det øjeblik, at nogen for eksempel bomber Kabul, vil der være uenighed i den europæiske kreds«, siger han.

Professor og forskningschef ved Dansk Udenrigspolitisk Institut, Bertel Heurlin, mener dog, at der vil være en afgørende forskel efter terroraktionen.

»I forhold til sin rolle på den internationale scene er USA gået styrket ud af det her, mens der ikke er den store forskel for EU. Europa er ikke en konkurrent til USA på verdensscenen. Det er stadig amerikanerne, der svinger taktstokken, og angrebet den 11. september vil gøre det endnu mere udtalt«, siger Bertel Heurlin.

Han peger på, at EU stadig ikke er én enhed, men at landene nu flokkes om USA, som er den eneste magt, der kan tage vare på verdens sikkerhed.

»Det der er vigtigt for EU nu er at vise resten af verden, at EU og USA står sammen. Det er både et politisk signal, men man skal heller ikke se bort fra den konkrete trussel. Der kan være en fase to af terrorangreb, som følger hvis USA overreagerer«, siger Bertel Heurlin.

De 15 EU-ledere viste dog ingen tegn på uenighed om, hvordan terrorismen skal bekæmpes i EU. På flere punkter strammede de op om den aktionsplan, som EUs justitsministre vedtog torsdag. Det er ikke godt nok, at justitsministrene sætter sig som mål at vedtage en fælles antiterrorlovgivning og en europæisk arrestordre, der umiddelbart har effekt i alle EU-lande, inden 6. december. Det skal gøres. Og en samarbejdsaftale mellem Europol og FBI skal være på plads inden årets udgang.

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce